Fra Dahlia-Nyt februar 2009

November 2007 drog vi mod Valsted for at afhente Inger og Hermans store georgine-samling. Der blev gravet op. sorteret og fyldt i sække. Så hjem til Sønderjylland igen.

Der blev alle knoldene læsset ind i stalden, hvor de fik lov at tørre og derefter i kasser. Nu skal det lige siges, at vi aldrig har ejet en georgine før, hvis der skulle have sneget sig en ind i haven, har den også fået lov til at blive der vinteren over.

Men efter at have været på havebesøg hos Inger og Hermann, hvilket blev gentaget gang på gang, ikke kun på grund af deres store viden om planter, men også fordi de selv er nogle vidunderlige ”planter”, da blev vi så betaget af den pragt og tog med stor ærbødighed og tak imod deres store samling, da de mente, at tiden var inde til at stoppe.Vi fik også meldt os ind i foreningen her, som Inger havde sagt, vi skulle gøre.

Thomas A. Edison

Og om de ikke alle overlevede vinteren? – vores store skræk var jo, at de skulle gå til. Hvilken pragt vi har haft hele sommeren, vi blev helt euforiske, når vi gik i haven og opdagede den ene nye blomst efter den anden. Op til 2 meter høje stod de, og heldigvis beskyttet af en høj hæk.

Vi talte om at begynde at grave dem op i oktober, men hver gang stoppede vi, hvem kan nænne at grave en plante op, der står i fuldt flor. Så kom frosten, og nu er vi i fuld gang med at grave op, vaske og lægge til tørre. Vores jord er desværre ikke så let som i Nordjylland, så det er ikke nok med at ryste dem rene. Men kraft må der være i jorden, med den højde og blomsterpragt, de alle fik.

Et stort arbejde ja, men bliver det for surt, er det lige man skal sende tankerne tilbage til sommeren, så glæder man sig som et lille barn til næste år. Nu er det prøvet med succes og næste år er det, vi skal prøve bestøve selv, få lavet rionet eller lignende, det har vi så hele vinteren til at planlægge, og nej hvor jeg glæder mig til foråret.

Allen og Else, Åbenrå

Jeg er 44 år, og når jeg tænker tilbage begyndte jeg egentlig at dyrke georginer, før jeg var fyldt 10 år. Som 7-årig havde jeg min egen køkkenhave, som 12-årig mit eget drivhus og havde i øvrigt været med i mine forældres store køkkenhave siden jeg kunne gå.

Dengang dyrkede jeg kun én georginesort, som var en meget gammel sort, jeg desværre ikke kender navnet på. Det var en åkandetype, lyserød med gyldent brunt skær, som jeg desværre mistede i 1998 pga. en sommeroversvømmelse. Til mit store held mødte jeg for 3 år siden en stor tiltrækker og georgine-samler, som pga. øget interesse for hosta ville skære sin bestand af dahliaer ned. Han var så generøs at give mig nogle hundrede sorter, der for størstedelen må betegnes som usædvanlige – ham kan jeg ikke rette nok tak til.

Mine knolde bliver altid gravet ned i april, samtidig med kartoffellægningen. Tidligere overdækkede jeg med plastic, men nu gør jeg det med fiberdug, som bliver taget af primo juni, når faren for nattefrost er ovre. De første georginer begynder så at blomstre medio/ultimo juni - metoden kan jeg varmt anbefale til andre.

Alle mine georginer anvendes til daglig afskæring og salg i en bod, jeg har stående ved vejen, og det er ikke usædvanligt, at der bestilles til festlige lejligheder og oppyntning i kirker. Hele sæsonen hører jeg glade mennesker rose de fantastiske blomster – der er mig en stor fornøjelse at kunne give dem del i de smukke georginer.

En georgineplante har en stor livskraft, når der skæres en stilk af, så er der en uge senere skudt 2 nye stilke op med knopper til udspring. Hovedstænglerne styrkes herved så meget, at planterne ikke behøver støtte eller opbinding. Den 4. august i år havde vi på nordkysten en nat med stormende kuling, dette klarede planterne nogenlunde godt – efter lidt afpudsning og tiltrædning af jorden omkring planterne, stod de næsten lige så flotte som før stormen.

Optagning sker efter første nattefrost. Da knoldene udvikler sig eksplosivt i min fede mose-/sandjord brækker jeg så mange knolde af, at der er en pæn lille knold tilbage. Disse opbevares i plastickasser og sætte ned i en gammel kartoffelkælder til næste forår.

2007 var for mine knolde et hæsligt år, da min have blev invaderet af dræbersnegle. Så efter at have brugt utallige timers nedslagtning af disse bæster, tog jeg den gode beslutning at købe et sneglehegn i metal. Dette blev købt og opsat her i foråret og har indtil videre fungeret perfekt. Snegle-hegnet fandt jeg på nettet, og efter en simpel opring-ning kunne det købes til kr. 42,- pr. meter med fri levering ved en mængde på over 100 m. Denne løsning kan varmt anbefales.

Carsten Rud Nielsen

2013

Nu nærmer tiden sig, hvor vi skal have vores dahliaknolde ud af vinterhiet. På grund af den lange vinter oplever nogen, at knoldene nok er temmelig tørre, hvis de ikke har fået frost. For at vække dem til live, kan de sprøjtes med lidt vand, og stilles frem i lyset. Er de meget tørre, kan de sænkes i en spand med vand i et døgns tid, herefter vil der komme liv i dem, i nogen af dem i alt fald.

Nu er spørgsmålet så, hvad vil vi med vores knolde.

Nogen er måske begyndt at tage stiklinger, og det kan man fortsætte med frem til ca. 15. maj, og så kan moderknoldene plantes ud. Har man et drivhus, kan knoldene gives et forspring. Allerede nu lægges knoldene i individuelle potter. De skal placeres med det visne stængelstykke (stappen) opad, dækkes med muld, og derefter vandes godt igennem. I løbet af en lille måneds tid begynder det grønne at vise sig. Hvis der er varsel om frost, må potterne i drivhuset dækkes med fiberdug eller bobleplast. Senere kan de så sættes ud i haven, men først når nattefrosten er helt forsvundet.

I nogle år har det været muligt, at sætte knoldene i jorden allerede her i begyndelsen af april, og man fristes til at starte tidligt. Hvis du graver dine knolde ned tidligt, og der er fare for nattefrost, så er der flere medlemmer, der har gode erfaringer med at ovedække bedene med fiberdug.

En anden grund til at sætte knoldene til forspirring er, at så har du mulighed for at se om der er liv i knolden, inden den plantes ud. Hvis der er tydligt tegn på liv, så kan de lægges ud i jorden, men der vil garanteret komme "huller" i dine bede, og så er der mulighed for at fylde op med knoldene, der har været sat til forspirring i løbet af april måned, eller evt. med stiklinger. Stiklinger må dog først plantes ud efter 1. juni, når faren for nattefrost er helt overstået.

I et tidligere nummer af Dahlia-Nyt har Kirsten og Hans Thomassen i Uggelhuse skrevet lidt om deres erfaring med hvad der skete, da knoldene kom for tidligt ud:

Vi satte vores knold ud midt i april, og mente jo ikke at frosten kunne komme 10 cm i jorden på det tidspunkt, og det gik også fint. Planterne havde fine skud fra ca. 2 - 15 cm omkring 20. maj. Men så skete det! Det blev frostvejr og måske 250 af vores georginer lignede kogt spinat - ohhhh ve og skræk. Hva skulle vi mon stille op med det ?
Vi lod det hele stå urørt, og i løbet af et stykke tid, tørrede det frosne næsten væk, og nye skud kom bare myldrende frem. I løbet af sommeren stod georginerne så flot, som var der intet hændt. Ikke at vi ønsker at prøve det igen, men der er da rart at konstatere, at der egentlig ikke sket noget.

Fra et af vores ældre medlemmer har DDS fået denne årsberetning fra 1965. Det var inden computerens tid, så den er maskinskrevet, og vi har fået den indscannet, så derfor er det kun muligt at lægge den på hjemmesiden med et link.
Prøv at kigge i årsberetningen, den gang var kontingentet på 5,00 kr, og et medlem mente, at det kunne da knapt dække til papir og porto, og forslår derfor en kontingentforhøjelse til 15,00 kr.

I årsberetning er også et foredrag: Dahlia - efterårets pragtblomst. Det er at konsulent Andr. Bjeregård, og er holdt i Danmarks Radio lørdag d. 18. 9. 1965.

Årsberetning 1965

En lille gruppe af denne type dahlia er i det internationale dahliaregister placeret under gruppen NX = Diverse klassifikation, og går under betegnelsen: ”Novelty Fully Double”.

Spidserne på kronbladene drejer ind mod blomstens centrum og giver på den måde dette chrysantemumlook. ”Akita No Hikari” er tiltrukket i Japan i 1989 af OHTA, men udover diverse ”sport” fra ”Akita No Hikari” er der endnu ikke registreret andre crysantemumdahlia. Men mon ikke min dahlia af egen tiltrækning - ”Gregers Gitte” - godt kunne være med i det selskab?

 Akita No Hikari

 Gregers Gitte

”Akita No Hikari” har givet 2 ”sport” - det er ”Vancouver” og ”Yellow Akita”, ”Yellow Akita” har også givet to ”Sport”: et spættet eksemplar - ”Striped Akita” - og den flammede ”Flame Akita”.

 Vancouver

 Yellow Akita

”Vancouver” har givet tre ”sport”: et spættet eksemplar - ”Avignon”, den rosa”Rose Vancouver” og den cremefarvede ”Creme Vancouver”. Så foreløbig tegner denne lille familie 8 eksemplarer.

Kan nogle af disse så købes herhjemme? Ja, i 2010 var ”Akita No Hikari”, ”Striped Akita”, ”Vancouver” og ”Avignon” at finde i dahlia-sortimentet. Ikke alle firmaer anvender hele navnet ”Akita No Hikari” men kalder den blot ”Akita”.

En bemærkning til denne type dahlia: blomstens størrelse er ca. 18 cm. Ø. Plantens højde er ca. 1,1 m. Blomsterne er ret kortstilkede og derfor vil en udknopning være en fordel for blomstens udvikling. Som regel dannes der 3 blomsterknopper på samme stængel - ved at fjerne de 2 yderste, så kun midterknoppen er tilbage, vil den udvikle en flot blomst.

Hvad er nu ”Ko-potter” for noget? – ja det kan man få svar på via ”nettet”: www.cowpots.com. Og hvorfor er der gået så lang tid, før dette geniale produkt blev en realitet? Brødrene Ben og Matthew Freund fra Connecticut, USA, har en farm med 225 holstenske kreaturer, som hver kvitterer døgnet rundt med 120 US pounds gødning – kunne det mon ikke anvendes til andet og mere end at gøde marker med? På en konference blev dette drøftet og da der ikke fremkom brugelige forslag, udbrød den frustrerede mødeleder til sidst: ”jamen så LAV da noget af det – urtepotter for eksempel”…. Sådan opstod ideen og efter flere års forskning og afprøvning er de nu i produktion (i USA). De findes i 3, 4, 5, 6, 7 og 12 US tommer – både runde og firkantede samt i 6-packs….

Steve Nowotarski – en lokal dahlia dyrker – har afprøvet dem og er meget tilfreds med resultatet, der har giver større og kraftigere planter – både hvad angår stiklinger og frøplanter. Når stiklingen/frøplanten har dannet rødder gennem en 3-tommers ko-potte, planter han dem (i potten) over i næste størrelse (f.eks. 5-tommer). Og når planten så igen har rødder gennem denne, planter han potten - med indhold - ud i haven – potten skal dækkes helt af jorden. Potterne opløses fuldstændig – og på denne måde skånes de små fine rødder mest muligt OG jorden tilføres samtidig god organisk gødning (og vel at mærke uden at afgive hverken lugt eller ukrudtsfrø, da disse elimineres ved fremstilling af potterne). Ko-potterne er testet og anbefalet af ”National Home Gardenig Club” med 96% ”ja”-stemmer fra medlemmerne – måske dukker disse ”Cow Pots” også snart op i handelen herhjemme?

Efter at have været medlem af Dansk Dahlia Selskab i nogle år, blev jeg i foråret 2010 anmodet om at indgå i selskabets bestyrelse som suppleant. Jeg tøvede en kende inden jeg accepterede, idet jeg tænkte på ekstra arbejde og lange, kedelige møder, men endte altså med at sige JA!

At være menigt medlem i foreningen indebar, at jeg en gang om året indbetalte 150 kr. i medlemskontingent, - det gør jeg selvfølgelig stadig!

Fire gange om året modtog jeg Dahlia-Nyt – det gør jeg også stadig. Udover det, kunne jeg købe stiklinger og deltage i generalforsamlinger og afslutninger…. også privilegier der stadig gælder.

Så umiddelbart synes det måske som om, at hvor jeg før hen kunne slippe med at betale mit kontingent, få mit blad og tage imod de øvrige tilbud, skal jeg nu deltage i arrangementerne, deltage i 4 årlige bestyrelsesmøder og stille op med gratis arbejdskraft hver gang selskabet har behov for det. Nogle kunne måske spørge sig selv: Hvor er gevinsten?

OG – det er her jeg er fremme ved mit egentlige budskab. Gevinsten er nemlig glæden ved at dele sin kærlighed og interesse for dahlia med ligesindede, og tro mig, det er en rigtig stor fornøjelse.

Nu kan alle Dansk Dahlia Selskabs medlemmer jo naturligvis ikke indgå i bestyrelsen, men mindre kan måske også gøre det.

Siden jeg selv er kommet i personlig kontakt med andre dahliaelskere, har jeg tænkt en del over, hvordan alle I derude, kunne få muligheden for samme oplevelse og har i den forbindelse forestillet mig noget i denne retning:

Medlemmerne ude i lokal-områderne kunne ’rotte’ sig sammen i små enklaver, lære hinanden at kende og dele dahlia- og haveglæder. Man kunne måske hjælp hinanden med praktiske gøremål og ideer til plantning. Bytte knolde og stiklinger. Eller bare lære hinanden bedre at kende, og mødes til en snak og en kop kaffe i hinandens dahlia-haver. Vi ved vel alle hvor dejligt det er, at fremvise

noget, man selv holder af, og hvor inspirerende det kan være at se, hvordan andre har indrettet deres blomsterbede og haver.

For at komme i gang med sådanne grupper, kunne de som har lyst til at tage et initiativ, lave et indlæg i debatforum på hjemmesiden, og anmode omkringboende medlemmer til at kontakte sig, med det formål for øje, at starte en lokal-gruppe. Ud over de allerede nævnte fordele ville man, som gruppe, måske også få ideer og gøre tiltag, som selskabet kunne tage op og føre ud i livet.

For at demonstrere min tro på ideen og for at afprøve samme, vil jeg starte med at opfordre mine ”naboer” til at kontakte mig, for dannelsen af en sådan gruppe i mit lokalområde. Jeg bor i Hørsholm kommune lige på grænsen til Allerød. Hvor stort et område sådan en ”lokalforening” skal/kan dække, vil jeg lade de enkelte tage stilling til. Hvis I har lyst og synes I er tæt nok på Donsevej i Hørsholm, så ring eller skriv til:

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., telefon nr.: 3095 1760 og lad os afprøve ideen.

Jeg håber at min opfordring bliver taget op, og at jeg må få held, til at skabe en sådan gruppe og ikke mindst, at andre lader sig inspirere til at gøre ligeså.

Skriv evt. et indlæg i debatforum på hjemmesiden, om hvad I synes om ideen og bliver der dannet grupper, så skriv og fortæl om, hvordan det går og hvordan I har grebet det an.

Mange dahliahilsner

Margaret Foverskov

Sakset fra Nettet og fra Dahlia-Nyt om dræbersnegle og bekæmpelsen af dem:

Dræbersneglen, Arion lusitanicus

Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går bl.a. under navne som Iberisk Skovsnegl. Tilnavnet dræbersneglen har den sikkert fået dels på grund af sin store appetit på havens planter, og dels fordi den kan optræde kannibalistisk. Sneglene vil dog normalt kun spise artsfæller, hvis disse er svækkede eller døde. Masseforekomster af dræbersnegle kan rasere både køkkenhave og dahlier fuldstændig.

Dræbersnegle findes i forskellige størrelser og farver.

Dræbersnegl udviser stor farvevariation, fra orange til mørkebrun - næsten sort, mest typisk er dog brunrøde nuancer. Helt unge individer af dræbersnegl er ofte lyse med mørke bånd ned langs siden samt et smalt orange felt oven over disse. De fuldt udvoksede, kønsmodne dræbersnegle er ca. 7-15 cm lange. Æg af dræbersnegle er oftest runde eller ovale (ca. 4 mm i diameter). De ligger gerne i klumper på 20 til 40-50 stk. De første par dage er æggene glasklare, men i løbet af ganske kort tid bliver de mælkehvide".

Dræbersnegleæg der gerne findes i et hulrum i klumper af 40-50 stk

Æggene klækkes mælkehvide eller med en orangefarvet overflade – ældre æg er ofte gullige.

Når æggene klækkes er snegleungerne ca. 1 cm store. Ser man på et område vil man ofte finde snegle i forskellig alder, og dermed også snegle i alle størrelser.

Forebyggelse og bekæmpelse

Dræbersnegle begrænses gennem vinterens frost, men de udryddes desværre ikke.

Det er i foråret mens sneglene er små og inden de lægger æg, at du skal starte din indsats mod dem. Mens de kun er 2-3 cm er de svære at finde, men lette at fange i en ølfælde. Duften af øllet lokker alle snegle hen til fælden. Brug derfor en fælde med låg. Låget gør at vinbjergsneglene, som spiser dræbersnegleæggene, ikke falder i, og øllet ikke fortyndes i regnvejr.

Ølfælde gravet ned til kanten og beskyttet af et låg af en omvendt tallerken, der hviler på tre sten. Nu er dræbersneglen på vej ind imod druknedøden!

Har man fundet æg eller snegle aflives disse. Æggene aflives enten ved at man knuser dem eller ved at hælde kogende vand over. De skal dog rigelige mængder vand til. Små snegle aflives nemmest ved at klippe hovedet af dem eller hælde dem over med kogende vand. Æggene kan efterfølgende pakkes i en tætsluttende pose og smides i skraldespanden, mens de aflivede snegle bør graves ned.

Fortsæt sommeren igennem med bekæmpelsen.

Skov og Naturstyrelsen har lavet en flyer, du kan printe og dele ud til dine naboer, på vejen, i grundejerforeningen etc. Der er nogle gode råd om forebyggelse af snegleangreb, og samtidig får du gjort opmærksom på problemet.

www.naturstyrelsen.dk

Her er deres skema om bekæmpelse af dræbersnegle:

Man kan også bruge Sneglestop® og Ferramol, som er et tilladt bekæmpelsesmiddel der er effektivt mod dræbersnegle. Følg brugsanvisningen på pakningen.

Og flere klip:

Knud har fundet ud af, at snegle ikke kan kravle hen ad et vandret bræt med ryggen nedad. Så falder de af. Så Knud har gravet en tagplade ca. 30-40 cm ned i jorden, så kun 20 cm rager op. Derpå har han skruet et vandret bræt på 12-15 cm der vender bort fra bedet. Skulle en enkelt snegl alligevel finde vej op på brættet, har Knud lagt sneglegift øverst på det vandrette bræt, så det er det første sneglen giver sig i kast med.

Knuds naboer til alle sider døjer med de iberiske snegle (dræbersnegle), men hos Knud er der ingen, så snegleværnet har virkelig været effektivt.

Vi ved jo, at mange af landets haveejere har mange snegle af forskellige slags, så hvorfor ikke prøve at gøre noget ved det?

...................

Engang sidste efterår fik jeg brev fra et nordjysk ægtepar der skulle flytte fra et sted der var massivt invaderet af dræbersnegle. Og for at slippe for at flytte disse skabninger med spurgte de, om det var en god ide at dyppe georgineknoldene i 40 gr. varmt vand tilsat brun sæbe før de blev lagt i vinterhi.

Jeg talte med et par mennesker med forstand på snegle og den første sagde:

"Jeg vil ikke tilråde at dyppe knoldene i varmt vand, for det er at gå lige til stregen. Man kan derimod med stor fordel spule knoldene med haveslangen for sidder der æg, vil disse afgjort blive spulet af. Skulle der alligevel sidde et par snegleæg klemt inde mellem to knolde, skal man bare tørre knolden godt inden den bliver lagt i vinterhi. Har man overset et par æg, vil de i vinterens løb tørre ud, så knolden er helt ren når den skal i jorden næste forår".

Den anden jeg spurgte havde følgende kommentar: "Knolde kan sagtens tåle varmt vand på op til 40 gr. C. Hvor meget sæbe der så skal i vandet ved jeg ikke noget om, de må de prøve sig frem med. Jeg har haft knolde stående i flis der var lagt ud først på sommeren, og de georgineknolde der blev lagt har tålt den megen varme der udviklede sig i flisen. Jeg har målt den til godt og vel 40 gr., og de stod der over et længere tidsrum. Skal knoldene have et bad i 40 gr. varmt vand tilsat brun sæbe, er det kun et øjeblik det drejer sig om, så jeg vil mene at de sagtens kan klare sådan en omgang.

...................

Min erfaring fra i år er, at man må ud hver aften ved skumringstid og finde, hvad der er. Jeg klipper dem over og fjerner dem fra dahliabedet. Men jeg benytter mig af, at de er kanibaler og spiser døde snegle. For så kan jeg putte "Ferramol" (sneglegift) på de døde snegle. Derved slår jeg flere ihjel af dem jeg ikke har kunnet finde og jeg sparer på sneglegiften.

Ferramol kan købes på planteskoler og i Silvan. Det er et godkendt snegledræbermiddel (også til økologisk bekæmpelse). Det mister desværre hurtigt sin virkning, når det regner, hvilket jo unægteligt har været tilfældet i denne forsommer.