FRA MÅNEDENS TEMA MARTS

Så er vi kommet ind i den første forårs måned, og det begynder at krible i fingrene, særligt når man kigger på alle de farvestrålende poser, der hænger i planteskoler og supermarkeder. Det er let at blive fristet, men husk at undersøge knolden godt inden du lægger den i kurven. Er der en rødlig knop, eller allerede et lille grønt skud, så er den god nok, men er "stappen" (resten af stænglen fra sidste år), blød og ser sort ud, så vil jeg holde mig fra knolden. Det tager lidt tid at kigge alle knoldene igennem, men det betaler sig i den sidste ende.

Det er også fortsat vigtig at få kigget til sine egne knolde, måske kan du dele dem, og få 2 eller flere mindre knolde ud af en,  men husk at der skal være mindst en stap tilbage, det er herfra de nye skud kommer. En anden måde at opformere sine knolde .....

Vil du læse resten af månedens tema? Så login ind og find det under medlemmer. Er du ikke medlem, kan du melde dig ind på vores indmeldelses side.

FRA ARTIKELBASEN:

En lille gruppe af denne type dahlia er i det internationale dahliaregister placeret under gruppen NX = Diverse klassifikation, og går under betegnelsen: ”Novelty Fully Double”.

Spidserne på kronbladene drejer ind mod blomstens centrum og giver på den måde dette chrysantemumlook. ”Akita No Hikari” er tiltrukket i Japan i 1989 af OHTA, men udover diverse ”sport” fra ”Akita No Hikari” er der endnu ikke registreret andre crysantemumdahlia. Men mon ikke min dahlia af egen tiltrækning - ”Gregers Gitte” - godt kunne være med i det selskab?

Akita No Hikari

Gregers Gitte

”Akita No Hikari” har givet 2 ”sport” - det er ”Vancouver” og ”Yellow Akita”, ”Yellow Akita” har også givet to ”Sport”:..........

Vil du læse mere af artiklen? Så login ind og find den i vores artikelbase. Er du ikke medlem, kan du melde dig ind på vores indmeldelses side.
 

Dansk Dahlia Selskabs Privatlivspolitik er tilgængelig på Download siden.

Dansk Dahlia Selskab har ikke et forum til udveksling af spørgsmål, svar og ideer på denne hjemmeside.

I stedet henvises til Facebook-gruppen Dansk Dahlia Selskab 

samt til andre fora med lignende funktion, fx

• Houzz Discussions * Dahlia Forum
• Dave's Garden * Dahlias Discussion Forum - Pas på reklamelinkene!!
• Graden Friends  * Dahlias

Listen er næsten uendelig!

Mailadressen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. går til redaktøren af hjemmesiden, dvs. hvis du har indlæg til besøgshaver, en artikel du gerne vil have i artikkelbasen eller har oplysning om et kommende dahlia arrangementer, så skriv til webmaster. Opdager du fejl og mangler på hjemmesiden høres også gerne om det.

Brug venligst bestyrelsens direkte mail til andet. Find dem under fanebladet "Dansk Dahlia" - bestyrelsen.

2024

Stiklingeudlevering

Knoldebytte

Den 4. maj 2024 Fra kl. 10.00

ved Haveselskabet Struer Kreds
Det årlige plantemarked af-holdes på Gimsinghoved for 30. gang.
Her mødes plante-folk fra nær og fjern og udveksler planter og
sjældenheder og får en god havesnak med andre, der har samme interesse.
Flere og flere planteproducenter er med, både amatører og pro-fessionelle.
Dansk dahlia selskab deltager ved Tina Christoffersen

Den 5 maj kl. 13.00-15.00

hos Randi Voss
Holmstrupvej 2
4450 Jyderup

Den 5. maj kl 13.00 – 15.00

hos Pernille Højsgaard 
Medbring evt. selv knolde og stiklinger til salg eller bytte. Vi har haft dette knoldbytte flere gange nu.
Få inspiration, råd og vejledning og nyheder. Kaffe og kage. Kom og mød andre dahliatosser.

Bakkevænget 10
2820 Gentofte
20977176

 Den 12. maj 2024 Kl.13.00 og kl.15.00

hos Randi Voss
Holmstrupvej 2
4450 Jyderup

Plantemarked

Søndag d. 28. april 2024 kl.10.00-13.00

Tobaksvej 23a
2860 Søborg

Dansk Dahlia Selskab deltager med en stand ved
Haveselskabets (Københavns-kredsen) stort plantemarked:

Her kan du møde Pernille Højsgaard, få råd og vejledning og
en hyggelig dahlia-snak. Der vil også være salg af knolde.

Rosenkåring

Søndag den 4 august kl 11.00-16.00

Valbyparken Hammelstrupvej 100 2450 kbh. sv.
Kig ind i dansk Dahliaselskabs temahave for en snak.
Der vil som vanligt være konkurrence om et års medlemskab i Dansk Dahlia Selskab.
Her vil vi stemme om dagens Dahlia.

Blomstermarked

Lørdag den 25 maj Kl. 10.00-14.00

Lørdag den 25 maj Kl. 10.00-14.00
haveselskabets havemarked på
Rønnebækskolen Rønnebæksholm 1 4700 Næstved

Søndag den 9 juni kl 10.00-13.30

Vestsjællands fuchsia og havefolks havemarked på
Ellebjergvej ( ved svømmehallen) 4450 Jyderup

Country Fayre Birkerød

Havemarked
Lørdag den 10 august kl 10.00-14.00
præstegårdshaven Stationsvej 32 3460 Birkerød

Det er så absolut den gruppe af dahliablomsternes facon, der er mest omfattende rent antalsmæssigt. Blomsternes størrelse er fra ca. 12 cm. Ø til omkring 30 cm. Ø. Ganske få sorter kan dog blive endnu større - helt op til omkring 40 cm. Ø. De dekorative dahlia er opdelt i to grupper: ”Formal decorative” og ”Informal decorative”.

FD.: blomsternes kronblade er regelmæssige og afrundede, så blomsten får en ”rund” facon.

ID.: blomsternes kronblade er uregelmæssige og spidserne er tit bøjet let bagud.

FD. Edna C. ca. 20 cm. Ø, tiltrukket i 1968 af: Comstock, US.

FD. Evelyn Foster ca. 18 cm. Ø, tiltrukket i 1971 af: Foster, US.

ID. Islander ca. 25 cm. Ø, tiltrukket i 1983 af: Wickey, US.

ID. Gregers Zack ca. 15 cm. Ø, egen tiltrækning fra 2002. DK.

Nedenstående billeder er et fantastisk eksempel på en formal dekorativ. Som Øjvind oplyser, så har han aldrig set en dahlia med så flot en bagside. Her kan tilføjes, at han ved hvad han taler om. Igennem rigtig mange år har Øjvind haft dahlia som hobby, han er selv tiltrækker af mange sorter, og har flere gange været dommer på Rødovre udstillingen. Sorten der er fotograferet hedder Towns. Den er 1,7 m høj og har en diameter på 24 cm.

Denne dekorativ har en flot lukket stand, men bemærkelsværdigt er især de flade petaler, der krummer helt tilbage mod stænglen. Dette er højt prioriteret ved udstillinger i udlandet.

Towns, foto Øjvind Gregersdal

Towns bagfra, foto Øjvind Gregersdal

Dansk design: møbler, porcelæn, glas m.m. - ja, der er meget, vi kan være stolte af, også af gamle dahlia sorter. Men bliver disse bevaret for eftertiden? Eller går de til? Måske var det en ide at få nogle af dem i vores sortiment.

Vi søger vel alle sammen efter nyhederne, selvom gamle sorter kan være meget bedre.

Før ventede man på forårets blomsterkataloger - nu finder vi oftest dahlia fra hele verden på ”nettet”, og køber hjem - ikke mindst nyhederne. Vi besøger dahliaparker i udlandet og dahliadyrkere i Tyskland, Schweiz, Holland, Belgien, England og Skotland. Bestiler og køber hjem, for vi har ”selvfølgelig” plads til det hele (se også artiklen fra et gammelt nummer af Dahlia Nyt, hvor A.P. cykler til Holland (side 16)).

Hvor kan man skaffe gamle dahlia-sorter i dag - danske som udenlandske?

Twiggy - Foto: Pernille Højsgaard

Claes Petersen, (søn af handelsgartner og medstifter af dansk dahlia selskab, Thorvald Petersen, ”Hollands-minde”) plejer at have gode gamle dahliasorter med, når vi holder køb-, salg-, byttedag på Rødovregård. Det kan også være, der er mulighed for at se nogle af dem i andre medlemmers haver i forbindelse med ”Åbne haver” i selskabet.

Af de gamle danske dahlia-sorter fra ”Hollandsminde” vil jeg lige nævne følgende: ”Hollandsminde”, ”Bronce Hollandsminde”, ”Mor Trein”, Kronprinsesse Ingrid”, ”Top mix” og ”Grevinde Carl Moltke”.

I Willy Mougaards dahlia-sortiment på ”Blomstergården” ved Viborg kan man også finde gode gamle dahliasorter. De første dahlia, jeg så som barn i mine bedsteforældres have, var so-ter, der stadig kan købes (selvom det er en menneskealder siden). Der var specielt tre meget stor-blomstrende: ”Dannebrog” (rød/hvid), ”Jane Cowl” (orange), og ”Severin´s Triumph” (lyserød).

Jeg havde også fornøjelsen at kende Axel Petersen, gartner i ”Virkelyst” i Stege. Han havde også mange af de gamle sorter, men nu er han ikke mere, og han og gartneriet er begge historie. Mange andre end jeg husker vel stadig flinke og hyggelige Axel. Det var altid en oplevelse at besøge ham, og høre om hans store viden, og oplevelser fra gamle dage.

Følgende gamle dahliasorter var i mit sortiment for år tilbage: ”Else Crellin”, ”Park Princess”, ”Stolze von Berlin”, ”Oslo”, ”Edinburgh”, ”Preference”, ”Dagmar Castenskiold”, ”Andries Pink”, ”Twiggy”, ”H.C. Andersen”, ”Gyldensol”, ”Solstrejf” - blot for at nævne nogle af dem. Skulle nogen være interesseret i gamle sorter, følger her navne og årstal på nogle, der stadig findes i handelen: ”Alva´s Supreme” 1956, ”Amber Queen” 1945, ”Ballego´s Glory” 1931, ”Babarrossa” 1936, ”Betty Anna” 1928, ”Bishop of Llandaf” 1927, ”Bonne Esperance” 1948, ”Bonny Blue” 1928, ”Clair de Lune” 1946, ”Doria” 1935, ”Edith Muller” 1933, ”Gerrie Hoek” 1942, ”Glory of Heemstede” 1947, ”Kidd´s Climax” 1940, ”Little Willo” 1935, ”Lois Walcher” 1939, ”Master Michael” 1931, ”Midtnight” 1945, ”Moore Place” 1955, ”My love” 1969, ”Nepos” 1958, ”Otto´s Thrill” 1956, ”Park Princess” 1959, ”Red Velvet” 1963, ”Rhonda” 1941, ”Tartan” 1951, ”Yellow baby” 1960.

 Severins Triumph - Foto: Jørgen Møller

Sygdomme m.m. hærger, her er en kvikguide: 

STÆNGLER

• grønne/sorte bladlus, sidder som regel ved blomsterknopperne: fjernes nemmest med en blød pensel, lusene kan nemt børstes af
• lave og forkrøblede stængler/planter: skyldes virus - destruer planten

Virus

• spinkle, lyse planter: årsagen er kvælstofmangel, tilfør gødning
• stiklingeplanter, der rådner efter roddanning: skyldes rodbrand

Sorte bladlus

BLADE

• Sammenrullede, specielt de nederste på planten: årsagen er jordlopper - klip bladene af og destruer dem
• bladene bortgnaves, ofte er kun ribberne tilbage: årsagen er angreb af ørentviste. De er natdyr og gemmer sig om dagen, men kan indfanges i f.eks. omvendte   urtepotter med træuld i, opsat på en bambuspind
• misdannede nye blade, hullede og misfarvede, udtørring af nye bladspidser: skyl-des trips/havetæger – bladene klippes af og destrueres
• huller og afgnavning i bladene: årsagen er snegle – disse kan indfanges i f.eks. ølfælder
• mat gulfarvning, særligt ved bladnerverne: årsagen er spindemider – klip bladene af og destruer dem
• hvide prikker på bladene, ofte i rækker: skyldes cikader – klip bladene af og destruer dem
• pletter på bladene, først lyse, senere blågrå, evt. med gulbrun rand og misfarvning af bladet: årsagen er bladbrand – klip de første angrebne blade af og destruer dem. Breder angrebet sig til hele planten, bør den graves op og destrueres. Bladbrand må IKKE forveksles med ”døde” blade, for der sker hele tiden en naturlig nedbrydning af bladene med misfarvning og pletter. De ”gamle” blade dør, og nye skud vokser frem ved bladbasis.

Bladbrand

• vissen bladrand: årsagen er kalimangel
• ”Mosaiksyge” - ”mønster” på bladene: destruer planter for den går alligevel til
• meldug: klip de først angrebne blade af og destruer dem. Breder angrebet sig til hele planten, går den til og skal destrueres. Meldug kan brede sig MEGET hurtigt, og kan på den måde ødelægge en hel plantesamling. Roser med meldugangreb er til smittespredere til andre planter.

BLOMSTER

• afgnavning af kronbladene: specielt de tofarvede med hvide spidser er interessante både for snegle og ørentviste.

KNOLDE

• ved vinteropbevaring: sortfarvning under ”barken” – skyldes frostskade, knolden skal destrueres
• hvidligt skimmel specielt omkring stabene; skyldes svampeangreb, kan fjernes med en Atamonopløsning
• Blomkålsagtige knuder ved stængelbasis: årsagen er krongalle – kan med held bortskæres men hvis angrebet fortsætter, må man destruere knolden 

Knold med råd

Alle foto i artiklen er taget af Pernille Højsgaard

Dahliaen stammer fra Mexicos højsletter. Man kender meget lidt til den, før den optræder i aztekernes kultur i 1400-tallet. Atzekerne brugte den både som pryd- og nytteplante. Knoldene blev anvendt til føde, angiveligt både for mennesker og dyr.  Man mener også, at den blev anvendt til medicin og fra illustrationer kan man se, at den indgik som pryd til ceremonielle formål, som eksempelvis bryllupper. Men det er svært at verificere den nøjagtige udnyttelse af planten, da meget af azekernes kultur blev ødelagt under den spanske erobring.

I 1570 sendte den spanske Kong Philip II Francisco Hernadez til Mexico for at studere de naturlige ressourcer i landet.  En lektor i Hernandez’ selskab skabte de første kendte tegninger af dahliaer, som blev udgivet i 1651.

I 1789 sender direktøren for Botanisk Have i Mexico City nogle plantedele/frø til abbed Antonio Jose Cavarillas, der var direktør for den Botaniske Have i Madrid.  Her arbejde også en ung svensk botaniker ved navn Andreas Dahl. Cavarillas og Dahl arbejde med at udvikle nye planter af de tilsendte frø fra Mexico, og fik fremavlet 3 nye plantearter. Cavarillas var så glad for sin svenske elev, som havde udført et fremragende arbejde og besluttede derfor, at navngive planten efter ham, deraf navnet Dahlia. De tre nye plantearter fik navnene Dahlia Pinnata, Dahlia Rosea og Dahlia Coccinea og er forfædre, til alle de dahliaer vi kender i dag.

Inden for samme århundrede som Cavarillas og Dahl arbejde med dahliaer i Madrid, var der i Berlins Botaniske Have en tysk farmaceut og botaniker, der også arbejde med planter fra Mexico, herunder åbenbart også dahliaer, idet denne botaniker og direktør for haven, Carl Ludwig Willdenow (1765-1812) navngav planten georgine efter en anden farmaceut og opdagelsesrejsende, russeren Johan Gottlieb Georgi.  Hvorfor dahliaen skulle opkaldes efter Georgi er lidt uklart, da han på ingen måde kan forbindes med planten, men det har formentlig været en gestus fra Willdenows side. Navnet georgine har været meget anvendt i norden og Østeuropa, og mange mener stadig, at det er det sande navn. Imidlertid er, ikke uden debat, navnet dahlia blevet slået fast, som det formelle botaniske navn.

Fra Madrid spredtes frø Cavarillas planter langsomt ud over hele Europa.  Man erfarede, at planterne var naturlige hybrider, og derfor meget lette at fremavle til nye typer, og gennem årene er de blevet udviklet til de mange, ca. 50.000 sorter, vi kender i dag.

I 1856 dannedes The National Dahlia Society i England og senere fulgte nationale selskaber i mange af verdens andre lande. I 1904 blev de britiske og hollandske selskaber enige om et fælles klassifikationssystem og andre selskaber, især i Amerika, startede også en klassificering. Der var til tider stor forskel på opdelingen af sorter, især mellem Europa og Amerika og man startede derfor et verdensomspændende samarbejde, der i 1962 resulterede i registrerings- og klassificeringsprotokol der blev offentliggjort i 1969 og omfattede 15.000 sorter.

Der har siden været stor interesse for forædling af nye sorter. Dahlia findes i alle regnbuens farver undtaget blå, og at opnå netop denne farve er et mål for mange forædlere verden over. Samtidig er der en anden ’mangel’ ved dahliaen: denne smukke, farverige og overdådige blomst er ganske duftløs. Et faktum der må holde mangen en forædler vågen om natten!

Samtidig med plantens udvikling har dens anseelse skiftet fra højtelsket, kostbar, kuriositet, der voksede i de kongelige haver til svulstig dårlig smag i bedstemors bondegårdshave.

I disse år har dahliaen en genopblomstring, og de fleste ser den som et smukt og farverigt indslag i haven. Især i USA og England er det en meget eftertragtet og elsket plante, der mange steder bliver dyrket efter alle kunstens regler og optræder i landsdækkende konkurrencer, hvor de største og smukkeste blomster bliver præmieret. I Danmark har vi ikke tradition for at konkurrere på størst og flottest inden for havedyrkning, når man lige ser bort fra græskar og solsikker, så hos os vælger vi de dahliaer, vi finder mest tiltrækkende og egnede til lige vores have.

 Dahliaer har en fantastisk tiltrækning på mennesker, selv personer, som ikke mener at kunne lide den, har svært ved at ignorere den. Når vi i Dansk Dahlia Selskab stiller op på diverse markeder med alle vore spande med afskårne blomster, kan vi ofte se folk passere forbi med uinteresserede blikke, for kort efter at stoppe op og komme tilbage og stirrer på det fantastiske flor af farver og former – og købe sig en lille blomst eller to. Sådan har det sikkert været siden Cavarillas i slutningen af 1700-tallet begyndte at arbejde med sin udvikling af planten, og sådan vil det sikkert altid være. Dahliaen er ikke en blomst, man bare ser – og glemmer. Moden kan påvirke os til at undgå den i perioder, men dahliaen vil altid bestå. Den er ikke pæn og stilfuld. Den er vidunderlig, som diamanter og chili, som krudt og kanel. Den er simpelthen for ’anmassende’ til at uddø.

Kilder: Georginer fra Gyldendal, Wikipedia, National Dahlia Society

Dahlia Pinnata

Dahlia Rosea

Dahlia Coccinea

Selvom jeg er nybegynder udi dahlia-dyrkning, har jeg fået en god erfaring med opbevaring af knoldene i vinteren 2010/11. I denne artikel vil jeg fortælle lidt om min metode.

Korrekt høst og efterbehandling er meget vigtig for god opbevaring. Jeg gravede knoldene op i oktober, når den grønne del af planterne er ødelagt af efterårets første frost. Det er vigtigt at grave knoldene op, når det ikke er frost, da de er ekstrem frostfølsomme.

Efter opgravningen vaskede jeg alt snavs og jord bort i en spand vand. Derefter fik knoldene lov til at ligge og tørre 2-3 dage på et svalt sted. Jeg anvendte et udendørslager til dette. Under denne tørring hærdner den yderste skal på knolden som på en kartoffel, hvilket gør knolden meget modstandsdygtig mod udtørring.  Efter at knoldene er tørrede er de klar til deling.

Sidste år delte jeg de fleste af knoldene men efterlod nogle udelte klumper. Jeg bemærkede, at de delte knolde lagredes meget bedre end de udelte klumper. Udelte klumper rådnede let, råd som kom fra rester af stilken eller fra den gamle moderknold. Knoldene deltes sådan at hver del indeholdt en del af kronen og en eller to fastsiddende knolde.

Snitsåret pudredes med aske og tørredes nogle timer. TIPS: Skriv navnet på sorten direkte på knolden med en vandfast mærkepen. Når knoldene var istandgjorte på denne måde opbevarede jeg dem i lukkede plastposer med lidt tørre træspåner for at undgå kondens indeni posen. Nogle af knoldene behandlede jeg yderligere med voks. Jeg skal straks sige at både de voksede og de uvoksede lagredes lige godt, så i år vil jeg undlade voksningen, men om nogen er interesseret, beskriver jeg voksningen her.

Lav en gryde med kogende vand og sluk for varmen. Læg 2-3 almindelige lys i det varme vand, lad dem smelte og fjern vægerne. De smeltede lys lægger sig på vandoverfladen som et klart lag. Nu er du klar til at vokse knoldene.

Hold knolden i toppen og dyp den hurtigt og tag umiddelbart derefter knolden op af voksen/vandet. Vær forsigtig så du ikke brænder dine fingre. Nu er 2/3 af knoldlængden vokset, og du kan lægge den på siden på avispapir for at lade voksen hærdne. Tag bagefter en af de delvis voksede knolde og hold i den voksede del og dyp den uvoksede del i voksen. Læg den på siden og lad voksen hærdne. Pas på med at lægge yderligere vokslys i gryden, hvis voks-laget bliver for tyndt, og pas på med at varme vandet igen hvis voksen bliver for stiv.

Voksede knolde kan lagres i en kasse i rumtemperatur, men jeg fortrækker at lagre alle mine knolde i en frostfri kælder.

Ved at følge disse enkle punkter fra opgravning til deling kan du opbevare og mangfoldiggøre dine favoritdahliaer. Rene delte knolde optager mindre opbevarings-plads, og er en fornøjelse at arbejde med om foråret. I slutningen af denne sæson planlægger jeg at lave en billedinstruktion om knolddeling og opbevaring og publicere den på min blogg:  http://olgochka.blogspot.com Der er I alle velkomne til at se metoden i billeder!

Kilde: Artikel i DAHLIAN (det svenske dahliaselskabs medlemsblad)

Oversættelse: Troels Skagemo

Nu har vi snart overstået den tid på året, hvor vejret ikke opfordrer til udendørs arbejde, og hvor de sidste dahliaknolde er lagt på hylder i kælderen. Billeder af årets blomster er sat i orden, næste års stiklinger fra Holland er bestilt, og de udenlandske kataloger er pløjet igennem.

Hvis man stadig føler trang til at beskæftige sig med dahlia, kan man jo begynde at studere deres navne og nogle af de informationer og historier, der ligger bag. Med andre ord, hvorfor har den dahlia, man står med fået lige netop det navn?

Pink Giraffe - Foto: Jesper Kromann

Mange dahlianavne afslører den stolte forædler. Dette gøres ved at tilføje et "for- eller efternavn" også kaldet et præfiks eller et suffiks. F.eks. kalder østrigeren Peter Haslhofer næsten alle sine tiltrækninger noget med Hapet (f.eks. Hapet Fantastic eller Hapet Admiral). Det er langt færre, der bruger suffiks, men som eksempel kan nævnes hollænderen van Haaster, der bl.a. har tiltrukket Cheeky Glow eller Challenging Glow. Helt oplagt er der jo mange navne, der refererer til blomstens form eller farve. Lilac Time, Pink Giraffe og Red Velvet er gode eksempler på dette.

Mange navne dækker også over nogle, for os danskere, mere eller mindre kendte personer. Når man står i sin have og nyder den fantastiske hvid/lavendelfarvede Sir Alf Ramsey, er der næppe mange, der tænker på, at den er tænkt som en hyldest til en af de engelske fodboldspillere, der var med til at sikre England verdens-mesterskabet i 1966. Den er således navngivet i 1999 - samme år som Sir Alf Ramsey døde.

For nogle år siden kunne man i DDS' stiklingeudbud finde den orange dahlia Re-nato Tosio, der er opkaldt efter en schweizisk ishockeymålmand. Geerlings lancerede i 2005 Anna Lindh, hvilket kun var to år efter mordet på den svenske udenrigsminister af samme navn.

Sir Alf Ramsey - Foto: Jesper Kromann

Begivenheder har også givet inspiration til dahlianavne. Den smukke rosagule BUGA München 2005 er opkaldt efter den årligt tilbagevendende tyske haveudstilling BundesGArtenschau, der i 2005 blev afholdt i München.

En af mine egne favoritter er Hale Bopp, der blev navngivet i 1997 - selvsamme år, hvor man kunne nyde synet af den lysstærke komet Hale Bopp på nattehimlen. Når man står i haven og betragter denne lysende gule kaktus-dahlia med de spaltede spidser, er det ikke svært at forstå, hvordan Engelhardt blev inspireret til navnet. Desværre går der mere end 3000 år, før vi igen får besøg af kometen og dermed mulighed for en sammenligning.

Hale Bopp - Foto: Jesper Kromann

Så er der selvfølgelig navne, der er så specielle, at man aldrig ville kunne gætte sig frem til en forklaring. Et eksempel på dette kunne være Kenora Macop B. Den blodrøde blomst har Gordon Leroux kaldt Kenora efter det sted i Canada, hvor han blev født og Macop B efter ingredienserne i den kemo-kur, han måtte gennemgå i 1987 (Methotrexate, Adria-mycin, Cytoxan, Oncovin, Prednison, og Bleomycin).

Man kan selvfølgelig også blive ledt på vildspor i sine navnestudier. Hapet Kennedy burde jo være indlysende. En karismatisk afdød amerikansk præsident skulle vel nok være værd at opkalde en dahlia efter. Nærmere undersøgelser giver dog en anden og knap så prangende forklaring på navnet. Peter Haslhofers livsledsager Theresia spurgte hver gang hun så blomsten: "Kenn i di?" (= kenne ich die?) og vupti! Herefter navnet Hapet Kennedy.

Det er faktisk ret sjovt at lege detektiv i dahliaernes verden, og da der som bekendt findes mere end 50.000 sorter, skulle der jo være materiale nok til de næste par vintres tidsfordriv. Så prøv selv.

Jesper Kromann

Kenora Macop B - Foto: Jesper Kromann

Af Camilla Plum, kogekone og forfatter, Fuglebjerggaard

Man tror det er løgn, men også georginer, Dahlia, er spiselige, både blomsterblade og rødder. Rødderne blev oprindeligt taget med tilbage fra den nye verden af Columbus både som pryd-plante og som et spiseligt alternativ til andre rodfrugter. Georginer stammer fra Mexico og omegn, og indianerne spiste dem i stor stil. I betragtning af hvor mange rødder, der kommer på en velpasset georgine, er der faktisk tale om en mulighed, Visse år har især mine gule georginer givet større udbytte end mine kartofler, Sandheden først, de smager fint, og ligesom andre tropiske rodknolde som taro, tannia og yams har de en neutral stivelsessmag, de indeholder meget inulin ligesom artiskokker, jordskokker og japansk burrerod. Det vil sige, at det aldrig bliver en stor delikatesse, men de er rigtig sjove at prøve.

Buga - Foto: Jesper Kromann

Georginesalat

Skrub pæne, hele rodknolde med en børste og kog dem i rigeligt, saltet vand, til de er møre, cirka 30 min. Måske mere. Pil/skræl dem, og skær dem i skiver eller stave. Nogle knolde er meget trevlede, det er som regel ikke hele knolden, men kan skæres fra. Herfra kan de findeles og bruges i salater. Salaten pyntes med georgineblomster, f.eks. Dahlia ”Arabian Night”, og får en almindelig olivenolie/eddikedressing.

Teksten er et uddrag af Camilla Plums bog Blomstrende mad, som er udkommet i oktober 2008 på Politikens Forlag. Bogen er illustreret med smukke fotos af Anne Li Engström.

Severins Triumph - Foto: Grethe Nielsen