Hvis man ikke går målrettet efter at krydse to bestemte sorter, er der intet nemmere end at vælge nogle frøstande ud allerede i august, og lade dem sidde til oktober. Det er så med til at styre reflekserne, når man går og nipper visne blomster. Sæt evt. et mærke ved dem, for de skal ind og tørre. Man kan ret hurtigt begynde at nulre dem fra hinanden, så tørrer de meget hurtigere.

Derefter skal avnerne skilles fra, facon og størrelse varierer en del, men gode frø er sorte og vejer noget mere end avnerne. Det er nødvendigt at holde frø fra lave dahliaer for sig, da de ellers drukner i bedet. Man behøver ikke gemme farligt mange frø, de er holdbare og spirer med en høj procent. De kan endda tåle kortvarig, let frost. 

Det er klogt at vente til midt i april med at så. Frøene såes enkeltvis, med nogle cm. afstand og spirer efter få dage. Kan man styre lys og varme, kan man starte meget tidligere, men midt i april passer med, at de kan komme ud i et alm. drivhus, inden de bliver for ranglede. Husk at planterne dør af solchock/temperaturchock, så de skal gradvist tilvænnes eller overdækkes med fiberdug eller hvid plast. Der vandes af og til med gødningsvand, og der må af tørkehensyn ikke være for lidt sphagnum i bakken. Min erfaring er, at de fleste frøplanter når at sætte en blomst og danne en fin lille knold, der på denne måde giver en god overlevelse. 

Sidst i maj, alt efter vejret, prikles de ud med en afstand på ca. 15 cm. De kan godt stå tættere, men så bliver det for svært at afmærke de brugbare, ligesom bedet af samme grund ikke må være for bredt. Net eller snore skal holde dem op-rejst, det er fristende at lade frøplanterne støtte hinanden, for det gør de så fint, lige indtil der en dag kommer hård vind…. 

Efterhånden som der kommer blomster, kan man sætte mærke på de gode, og evt. knække ”nitterne” af ca. 10 cm over jorden, så forstyrrer man ikke rødderne. Ved optagning kan man så se, hvilke der ikke nåede at blomstre, de gemmes blot til næste sæson. 

Hvad kommer der så ud af det? Er man rigtig uheldig kommer der en masse flade, enkeltblomstrende uden værdi. Men ellers kan man skønsmæssigt få én ”brugbar” ud af 50 planter. Det vil variere en del, derfor er det godt at have notater om modersorten, da man så kan se, hvad der var held med. 

Hen ad vejen bliver man mere og mere kritisk med udvælgelsen, og jeg ser sådan på det, at man beholder, dem man kan lide, indtil der dukker noget op, der er endnu bedre. Det kan også være, at de udvalgte ikke er livskraftige og går til. Men selvom der er mange skuffelser, overgås det rigeligt af glæderne, og det er helt vildt spændende at se hvad den og den knop nu bliver til, om stilken er god osv. Det sikrer et dagligt besøg i bedet, man skal ganske enkelt hen og se, hvad der dukker op. Og håbet om den helt store succes er hele tiden til sted og holder gejsten oppe. Selvom dette ikke skulle ske, vil man altid kunne opnå at få mindst en dahlia, der er så tilpas god, at man med faderlig /moderlig stolthed kan fortælle andre, at denne er af egen tiltrækning, hjulpet på vej af nogle flittige bier. Man kan godt nå at så endnu, og har man ikke frø, kan de købes f. eks. her Frøtorvet

Preben R. Sørensen 

Da vi 6 glade dahliainteresserede danskere fra Dansk Dahlia Selskab i september 2007 drog til England for at se på dahlia, hos vel nok verdens førende dahlianation, havde vi temmelig høje forventninger. England har haft lang tradition siden 1820’erne med nye tiltrækninger, megen opmærksomhed på kvalitet, klassifikation og i særdeleshed udstillinger. The National Dahlia Society laver årligt 2 store udstillinger, en i Sydengland og en i York hvor Harrogate ligger. Derudover laver hvert et lille ”county” med respekt for sig selv også en.

The Harrogate Flowershow er et kæmpe udstillingsområde, hvor der udstilles alt muligt mellem himmel og jord, der vedrører planter, grøntsager, blomster og havetilbehør. Her udstiller så også de store specialforbund – krysantemum, roser, dahlia ect.

Det er et heldagsbesøg værd og en fantastisk oplevelse. For dahliaernes vedkommende stilles der op i 100 forskellige klasser, og når englænderne udstiller, ja så drejer det sig om perfektion. En enkelt lille fejl og så udgår man. Regler er regler.

Som det ses af fotoet så drejer det sig om hundredvis af vaser, udstillet i en messehal på dobbeltborde med 3 etager. Mest fantastisk var giganterne. Disse kæmper, der for en stor dels vedkommende var dyrket i drivhuse eller med anden overdækning for beskyttelse, og kun med det formål at udstilles! De holder alle målet over 25 cm. i diameter, hvilket nås ved udknopning.

Men også andre grupper var fantastiske, f.eks. 5 fuldstændig ens kaktus. Det var bestemt ikke for præmiernes skyld, at englænderne fra det halve land, skotter og irer havde kørt med sindrige arrangementer til støtte for hver en stilk. Generelt drejede det sig om 1 til 2 pund for at vinde en første plads. Næh, det er æren. Især skotterne drog hjem med priserne. Kun Jørgen Møller, der har været i New Zeeland havde set noget lignende.

Det blev en helt igennem fantastisk oplevelse. Udover at møde en masse søde og engagerede udstillere, lærte vi også, at ikke hvad som helst kan bruges til udstilling. Det er lidt ærgerligt, at det er de samme sorter, der går igen, nemlig dem der er mest vindende. Det gør, at udvalget af de udstillede vaser bliver snævert i hvert fald set med danske øjne. Der var bl.a. stor mangel på åkande-blomstrende, der først er ved at vinde indpas på udstillingerne nu. Skulle du have lejlighed for at besøge England midt i september, så er Harrogate noget af det ypperste for enhver have- og dahliaelsker.

Pernille Højsgaard

Jeg har længe overvejet at skrive en artikel til Dahlia-Nyt, fordi jeg simpelthen har oplevet noget fantastisk med mine dahliaer i det forgangne år. Som nyt medlem, har kun været i foreningen i et år, bliver jeg nødt til at fortælle om min begejstring for denne smukke, holdbare og vidunderlige plante, som har givet mig et helt fantastisk blomsterår.

For mine dahliaer har bare blomstret og blomstret og blomstret. De sidste sagde sørgmodigt farvel engang i det sene efterår og blev gravet op den 17. november. Det ved jeg for det var min fødselsdag og mine dahliaer gav mig en dejlig gave, som ingen anden plante kunne give mig.

Det vender jeg tilbage til. Først lidt om de ting som satte det hele i gang. Jeg havde som nyt medlem bestilt mine stiklinger og så meget frem til den dag de skulle hentes, men inden da skete der en anden mærkelig ting. Jeg fandt en pose frø med nogle meget sjove dahliaer hos vores lokale købmand. Det må jeg da prøve tænkte jeg, og som sagt som gjort blev de små frø sået. Jeg tror der var en 30 - 40 frø i den lille pose og jeg tænkte videre, at det nok var bedst at så dem alle sammen, for jeg mente vel, at en del af dem sikkert ikke blev til noget. Og stor var min forundring da samtlige frø spirede og voksede op. Jeg måtte dele små frøplanter ud til nabo, venner og familie og beholdte kun omkring 15 planter selv.

Gad vide om de overhovedet vil blomstre tænkte jeg og lavede et lille forsøgsbed i min gamle køkkenhave. Inden de blev plantet ud gravede jeg godt med hjemmelavet køkkenkompost ned i jorden, og så blev de små planter sat.

Jeg fik også hentet mine nye stiklinger i Rødovre og drog lykkelig hjem med min nye beholdning af omkring 15 små dahliastiklinger. Jeg havde fra min søsters forældre i Jylland ligeledes fået en del knolde, som jeg selv lavede lidt stiklinger af og sidst men ikke mindst havde jeg i min iver og begejstring købt 15 knolde fra et engelsk firma via Internettet. Så man kan godt sige at jeg gav fuld gas med min nye interesse for disse pragtfulde planter.

 De andre dahliaer fik et fint nyt bed, gravet midt i græsplænen samme efterår, og stod klar til at modtage de nye gæster.

Jeg fik dem alle i jorden og sørme om de ikke alle blomstrede på livet løs i juli/august måned. Hver dag måtte jeg ud og kigge til dem og på dem, for de var bare så fantastiske og jeg nød dem i fulde drag og bare plukkede og plukkede. Der var blomster overalt i mit hus. Min søde nabo fik smukke buketter, og jeg forærede buketter væk som værtindegave, når vi skulle nogle steder.

Det var nemlig ikke kun de nyindkøbte og stiklingerne der blomstrede, nej de små frøplanter blev store og lavede et hav af blomster i alle mulige smukke farver.

Så kom efteråret og vinteren og en kold og smådryppende novemberdag gravede vi guldet op af jorden. Jeg rensede dem godt for jord som jeg kunne, svøbte dem kærligt i avispapir, og lagde dem i avisforet flamingokasser, som jeg gennem sommeren havde samlet.

Og ja de havde lavet nogle smukke knolde, ikke kæmpe knolde som de andre, men knolde som alligevel havde en vis volumen.

Jeg ved det lyder tosset, men det var den bedste gave jeg fik på min fødselsdag. Tænk at et lille frø i løbet af så kort tid kan danne en knold! Det er da bare helt fantastisk. Sådan noget smider man ikke bare ud og lader gå til. Jeg kunne aldrig drømme om ikke at grave mine knolde op efter endt blomstring, det ville være det rene mord

Min begejstring for dahlia er bestemt ikke blevet mindre efter denne oplevelse. Det næste år vil jeg nyde alle mine dahliaer og om et års tid køber jeg sikkert nogle flere, for man skal have lidt nyt imellem de gamle. Imens vil jeg passe og pleje mine dahlia- børn som sover trygt, og se frem til foråret hvor de, når varmen kommer, skal tages frem og plantes, for endnu engang at glæde mig med al deres pragt. Jeg håber rigtig mange andre dahlia fans har oplevet det samme som jeg gjorde i 2007.

Lina Aggerholm

I forløbne sæson har jeg kørt ekstra lavt blus med gødskning. Det gør jeg aldrig mere, det går ud over såvel blomstermængden som sundheden. Det gav anledning til på særlig tydelig vis at kigge de planter ud, der ikke trivedes. Jeg kaldte det over et for svampe-sygdomme, og prøvede med et vist held at bekæmpe det med svampemiddel (noname gulligt pulver). Og samme middel havde også en delvis effekt på en plante, som jeg vidste havde krongalle, selvom dette skulle være en bakteriesygdom.

Men det interessanteste var, at jeg hos samtlige sygdomsmistænkte iagttog knopper på de nederste stængeldele (ved optagningen) og i visse grelle tilfælde også udover knoldene, enkelte med tilløb til noget krongallelignende. I ganske få tilfælde af over 150 ”raske” planter var der lidt knopper, og aldrig på knoldene. Jeg har nu fået det sådan, at jeg selv får knopper hvis planten har det …. Er det noget I kan nikke genkendende til ?

Endvidere har jeg allerede nu iagttaget, at de knolde der har været råd ved, og dem med krongalle, er dem der først og fremmest krøller og tørrer ind. Og sidste års krongalleramte døde da også i vid udstrækning. Der er således ikke så meget at græde over, når en knold går til, hvis den altså ikke får lov at smitte andre.

For at det ikke skal være løwn, så har jeg også haft tre meget tydelige eksempler på, at en moderplante der senere viser sig at være/blive syg, også giver sygdommen videre til stiklingerne (den ene fik 10 syge børn ud af 11). Heraf udleder jeg egentlig allerede, at meget af den misvækst/råd der rammer nyindkøbte stiklinger er noget de har med sig fra avleren. Jeg så også, at moderplanter med spireproblemer såsom meget sen/ringe spiring eller ranglede stiklinger ikke er værd at avle på og bør i stedet kasseres, eller hellere: kureres med et egnet middel? Jeg vil også forebygge fremover og vande såvel moderplanter som stiklinger med svampemiddel.

Vi (jeg) ved alt for lidt om sygdommene, og hvad vi kan/bør gøre ved dem. Samt hvilke midler/metoder der er bedst. Håber der er nogen af jer, der kan bidrage til at udbrede viden af den art? Måske vi skal have en debat i debatforum, da jeg også efterlyser viden om meldug og bladbrand.

Preben Riis Sørensen

Dræbersnegle

Det er i foråret mens sneglene er små og inden de lægger æg, at du skal starte din indsats mod dem. Mens de kun er 2-3 cm er de svære at finde, men lette at fange i en ølfælde. Duften af øllet lokker alle snegle hen til fælden, brug derfor en fælde med låg. Låget gør at vinbjergsneglene, som spiser dræbersnegleæggene, ikke falder i, og at øllet ikke fortyndes i regnvejr.

Plantning af dahliaknolde

Dahliaer kan plantes ud fra slutningen af april til begyndelsen af maj. Selvom de er følsomme over for frost, skader en sen nattefrost ikke knoldene under jorden. Det er når spirerne kommer frem i midten af maj, at faren for nattefrost bør være overstået. Vil du være helt sikker, så vent med at lægge knoldene til medio maj.
Du kan i stedet give knoldene en god start ved at plante dem i plasticpotter indendørs f.eks. i drivhuset. De kan så flyttes udendørs i midten af maj, og samtidig har du mulighed for en tidlig blomstring.

Vigtigt
Dahliaer, der er tvunget frem indendørs i potter, kan ikke flyttes udenfor i slutningen af april. Planterne er da allerede langt fremme, og de er ekstremt sårbare over for nattefrost.

Jiffypotter

Hvis du har stiklinger plantet i Jiffypotter, så husk at fjerne så meget af Jiffypotten som muligt uden at beskadige rødderne før udplantning.  Jiffypotten opløses ganske vist gennem sæsonen, så det er ikke derfor! Nej, det er fordi, potten ved udtørring bliver helt hård og tør i en periode med tørke, så når det igen regner, bliver det Jiffypotten, der først suger vand, siden rødderne inden i potten. Det er ganske hårdt for stiklingerne.

Net

Hvis du har været rundt og besøge dahliahaver, har du måske set, at flere binder dahliaerne op med et grønt net. De høje sorter er det nødvendigt at binde op og i stedet for at binde hver enkelt op, kan du sætte net over bedet.

Klassifikation af dahlia

De internationale bestemmelser for dahlia-blomstens størrelse er som følger:

Der findes p.t. 19 internationalt anerkendte blomsterfaconer (-typer):

FD -  Formal decorativ: fyldt blomst med flade kronblade, f.eks. ”Thomas A. Edison”

ID - Informal decorativ: fyldt blomst med flade kronblade, der i spidserne er let bagudbøjede, f.eks. ”Grand Prix”

SC - Semi cactus: fyldt blomst, hvor kronbladene er flade ved basen og i spiderne bagudbøjede, f.eks. ”Vulkan”

ST - Straight cactus: fyldt blomst, hvor kronbladene er bagudsammenrullede, f.eks. ”Shure Thing”

IC - Incurved cactus: fyldt blomst, hvor kronbladene er bagud-sammenrullede og samtidig fremadbøjede mod blomstens centrum, f.eks. ”Sarah Mae”

LAC - Laciniated: fyldt blomst, hvor kronbladene er spaltede/flossede i spidserne op til en tredjedel af hvert kronblad er delt, f. eks. ”Kenore Macop-B”

BA - Ball: fyldt blomst, hvor kronbladene er fremadrullede, f.eks. ”Cornel”

MB - Miniature Ball: afviger kun fra foregående på blomstens størrelse, f.eks. ”Robann Royal”

P - Pompon: fyldt blomst, hvor kronbladene er fremadrullede, f.eks. ”Lismore Carol”

Stellar - ”Stjernedahlia”: fyldt blomst, hvor kronbladene er fremadbøjede, f.eks. ”Red Umbrella”

WL - Waterlilly: fyldt blomst med flade kronblade, der er fremad bøjede mod blomstens centrum, f.eks. ”Sandia Melody”

PE – Peony: blomst med få rækker flade kronblade, f.eks. ”Bishop of Llandaff”

AN – Anemone: blomst med en række flade kronblade, hvor hele blomstens centrum består af små sammenrullede rørformede blade, f.eks. ”Blue Bayou”

COL - Collerette - ”Halskrave”: blomst med en enkelt række flade kronblade, samt en enkelt række mindre - tit opdelte - små blade, f.eks. ”Bumble Rumble”

S – Single: blomst med kun en række kronblade, f.eks. ”Junkyard Dog”

MS - Mignon Single: blomst, der næsten er fyldt og er under 2” Ø, f.eks. ”Topmix Violetta”

Orchid - ”Orkide”: blomst med kun en række kronblade, der er flade ved basen og hvor bladspidsen er fremadrullet, f.eks. ”Amy´s Star”

NF - Novelty fully double: fyldte blomstertyper, der ikke kan placeres blandt ovenstående, bl.a. de chrysantemum blomstrende, f.eks. ”Akita” eller blomst med en speciel farvekombination (NX – variegated bicolor).

N - Novelty open: enkeltblomstrende eller halvfylde blomster, der ikke kan placeres blandt ovenstående typer, f.eks. ”Alpen Pops”.

Farve og farvesammensætningens grundnumre er som følger:

Har du tiltrukket en ny dahliasort ved frøformering, og den bliver registreret og anerkendt, bliver den noteret med dine initialer, f.eks. DBN (Dearborn) samt oprindelsesland, f.eks. A= Australien, B= England, BE= Belgien, DK= Danmark,  J= Japan,  NZ= New Zealand, US= U.S.A. osv.

Et eksempel på alt det her kunne være: Bristol Stribe, A.ID.14.DBN.78.US. Det kan oversættes til:

sortsnavn: Bristol Stribe
størrelse: A (large) 8-10” Ø
facon: ID informal dekorativ
farve: 14 variegated (spættet)
tiltrækker: DBN (Dearborn)
tiltrukket år: 1978
oprindelsesland: U.S.A.

Artiklen er skrevet af Øjvind Gregersdal 2014
revideret februar 2018

Dahliaernes historie, sammendrag af artikel i ”Bulletin of the American Dahlia Society, Inc., af Gerald G. Weland of Carlsbad, California.

Oversat af Gregersdal/Wrigh.

1300-1400

De sydamerikanske indianere planter dahlia til medicinsk og dekorativ anvendelse. Quanhnahuacenserne kalder planterne for ACOCOTL, Tepoxtlanansenserne bruger navnet CHICHIPATLI og hos Aztekerne er de kendt under betegnelserne ACOCOTLI og COCOXOCHITL.

1400

Det vides, at der i haverne i Oaxaca og Mexico City findes Dahlia.

1525

Spanske "Hidalgoer" finder Dahlia i Mexico.

1570

Kong Phillip deb 2, af Spanien - ham, som senere sendte den spanske armada til England - sender Francisco Hernandez til Mexico for at studere "dette lands flora og fauna".

1570 – 1577

Hernandez – med delvis bistand af Francisco Dominguez – udfører de ønskede studier.

1577

Klosteret Escurial, beliggende 27 miles nordvest for Madrid, modtager et manuskript, forfatttet af Hernandez, indeholdende beskrivelse og tegninger af planter og dyr udført af Dominguez. Manuskriptet, skrevet på spansk, opbevares her i adskillige år.

1615

Hernandez-manuskriptet oversættes af Francisco Ximenes til Latin.

Ca. 1640

Ximenes-oversættelsen sælges til Francisco Cesi, som står i spidsen for Academia Linei i Rom. Manuskriptet bliver samtidig ajourført.

1649/1651

Det forøgede værk udgives i to bind af Vitalis Mascardi.

Ca. 1715

Det originale manuskript tilintetgøres ved en brand.

1787

Thiery de Menonville rapporterer at have set Dahlia i en have i Oaxaca, Mexico.

1789

Vicente Cervantes, direktør for Mexico Citys botaniske have, sender plantemateriale af ACOCOTLI til sin kollega abbed Antonio Jose.
Cavanilles, Botanisk have i Madrid. Cavanilles får en plante i blomst samme år.

1790

Cavanilles får næste plante i blomst.

1791

Cavanilles udarbejder beskrivelser af de to planter og giver dem navnet ”Dahlia” til minde om den svenske botaniker Andreas Dahl, som var elev af Carolus Linneus, og forfatter til værket ”Observationes Botanicae”.
Den første plante kaldes Dahlia pinnata (eng. Pinnate betyder fjerformet eller finnet) efter plantens løv og den anden Dahlia rosea efter den rosa/lilla blomst.

Efter 1796

Cavanilles får en tredje plante, som han tidligere modtog fra Cervantes, i blomst. Denne kaldes Dahlia coccinea på grund af sin skarlagenrøde blomst, hvis farve minder om det farvestof, man dengang udvandt af et insekt med dette navn.

1798

Markisen af Butte – som var gift med Spaniens ambassadør i England, modtager frø af Cavanilles og sender disse videre til den berømte botaniske have i Kew. De planter, der formeredes heraf, gik dog hurtigt til igen.

Ca. 1799

Frø af D. pinnata sendes fra Madrid til Parma, Italien og til Berlin og Dresden, Tyskland.

1800

D. rosea knolde sendes til Berlin fra Dresden.

1801

Dahliaknolde sendes til Torino, Italien fra Madrid.

1802

Dahliaknolde sendes til Thiene, Italien.
John Sloane og John Fraser medbringer frø af D. coccinea fra Paris til Chelsea.
Cavanilles sender knolde af D. pinnata, D. rosea og D. coccinea til Andre Thouin, Jardin des Plantes, Paris. D. purpurea (pinnata) sendes til Berlin fra Spanien.

1803

Frasers frøplanter blomstrer i ”Apothecaries Gardens” i Chelsea.
E. J. Woodford medbringer en knold af D. rosea til Vauxhall fra Paris.

1804

Lady Holland sender frø fra Spanien til Holland House, Kensington i maj. Frøplanterne kommer i blomst samme år ved hjælp af kærlig pleje fra hendes bibliotekar og gartner M. Buonaiuti.
Friedrick Alexander von Humboldt sender frø fra Mechoacan, Mexico, til Willdenow i Tyskland. Frøplanterne bringes i blomst samme år og navngives ”Georginer” efter Prof. Georgi fra Rusland, som var en rejsende kollega udi botanikken.
Humboldt sender også frø til William Aiton, England, samt til Thouin i Paris.
Den første dobbeltblomstrende sort fremelskes i Belgien og Willdenow udgiver den første klassifikation over georgine-sorter.

1804-1809

Adskillige nye sorter opstår og disse omfatter nu farverne rød, purpur, lilla, hvidlig og gullig.

1805

Humboldt sender frø til F. Otto, som er direktør i Berlins botaniske have.
Buonaiuti frembringer to dobbelte sorter i England.

1808

Hartwig i Karlsruhe frembringer den første dobbelte blomst i Tyskland.

1809

Otto laver selv en dobbelt sort i Berlin og Willdenow indvilliger i at bruge navnet ”Dahlia” i stedet for ”Georgine”.

1810

Aiton fremelsker den første to-farvede sort, D. superflua.

1811

Donkelaar, direktør for Louvain’s botaniske have, frembringer 3 dobbelte sorter.

1816

Haage i Leipzig fremelsker en dobbelt sort.
J. Lee fra planteskolen i Hammersmith, England, fremelsker den første dobbeltblomstrende purpurfarvede sort.

1817

Grevene Lelieur og de Vandes, Frankrig, frembringer hver en dobbelt sort. Det samme gør C. Arentz i Leyden, Hartwig i Karlsruhe samt Van Eeden i Haarlem.

1819

Donckelaar frembring så mange som 50 dobbelte sorter dette år.

1820

Donckelaar dyrker dette år 10.000 frøplanter.

1821

Arentz producerer den første dobbelte hvide dahlia og kalder den ”Waverly”.

1824

Dette år ser man i Tyskland det første billede af en ”formal dekorativ” (bredbladet).

1826

Den første anemoneblomstrende dahlia ”Bella Donna” fremelskes af mr. Drummond i Cork, Irland.

1828

Dahliaknolde udbydes til salg i England til priser mellem 2,50 og 25 $.
Den første dobbelte kameliablomstrende dahlia opstår.
Sorten ”Will’s Sunflower”, som er af den moderne pæonblomstrende type, præsenteres.

1829

Den første anemoneblomstrende dahlia i Tyskland, ”Painted Lady”, præsenteres og kommer angiveligt fra mr. Drummond. Disse anemone-blomstrende svarer dog ikke helt til dem, der kendes i dag.
J. Lee frembringer den første ”show-dahlia” og alle dahlia-arter kaldes nu under eet ”Dahlia variabilis”.

1829-1840

Dahlia dyrkes første gang i USA.

1831

Den første to-farvede dahlia der dyrkes i England er ”Levick’s Incomparable”.

1832

Dette år fremkommer den første tofarvede enkeltblomstrende dahlia ”The Pargon” – og også i England. I Surrey ses den først perfekte show-dahlia samme år ”Springfield Rival”, som George Jones er ophavsmand til.

1833

I Tyskland producerer Christian Deegen en anemoneblomstrende dahlia og det første tyske dahlia-klassifikationsregister oprettes af Herr.Kirscht. Dette register omfatter betegnelser som: ”Rosenblomstrende, Nellikeblomstrende, Ranunkelblomstrende, Anemoneblomstrende, Solsikkeblomstrende, Astersblomstrende, Valmueblomstrende og Stjerneblomstrende dahlia.
I Holland afbildes den første formal-dekorative ”Turban”.

1843

De første dobbelte dahlia af typen Coccinea vises af Schlechtendahl og Pepin.

1845

Herr Godra i Neu Verbass i Østrig frembringer en duftende dahlia (først i 1907 blev en duftende dahlia dog klassificeret som Dahlia coccinea odorata Brunati).

1846

I Skotland udlover Det Caledoniske Haveselskab i Edinburgh en dusør på 2.000 pund sterling til den, der frembringer en blå dahlia. (Prisen er så vidt vides aldrig indløst. o.a.)

1851

Johann Sieckman fra Kostritz i Tyskland introducerer pompon-dahlia – (kaldt Liliput-dahlia). Senere ændres navnet i Frankrig til Pompone efter de kvaster, matroserne havde på deres huer. Navnet blev endnu senere anglificeret til det nuværende navn Pompon.

1860

I England ser man dette år for første gang Pompon-dahlia – dengang markedsført som ”Lilleputter” eller ”Bouquet-dahlia” (var der nogen der sagde ”Our Hyacinth”?).

1861

Pompon-dahlia ses i USA, og i Tyskland rapporteres der om dahlia med mørk-farvet løv.

1872

J.T. Van de Berg fra Jotphaas i Holland modtager en sending frø og plantedele fra en bekendt i Mexico. Han redder en lille del af en rod og frembringer en dahlia, fra hvis knold han tager en del stiklinger og frembringer derved en rød blomst af en helt ny og ukendt facon. Sorten kaldes ”Juarezii” efter den mexicanske præsident, som døde samme år. Blomsten, som udbydes til salg i 1874, beskrives som ”meget lig blomsten på kaktusarten Cereus speciossimus” hvorved begrebet kaktusdahlia opstår.

1873

Benedict Roezl frembringer Dahlia Gracilis, som bliver stamfader til de små, lave, buskagtige ”Bed dwarf”-dahlia.

1879

Dahlia Juarezii udstilles første gang i England.

1880

Mignon-dahlia introduceres i Holland af Dominicus fra Schiedam.

1884

Dette år ser man hos Rivoire i Frankrig den sort-løvede sort ”Lucifer” og den første af de moderne pæon-blomstrende typer.

1890

Peacock opdager den første åkande-blomstrende dahlia i en landsbyhave i New Jersey og udbyder den til salg i 1893.

1891

Den første enkeltblomstrende kaktusdahlia udbydes til salg i Skotland.

1894

Den første Pyrethrum-dahlia (chrysanthemumblomstrende) ”Aegir” introduceres af Heinemann i Tyskland.

1896

Dette var et stort år for dahlia. Den første miniature kaktusdahlia ”Herman Kieze” produceres i Belgien. Samme år ses den første indkurvede kaktusdahlia (”Edderkop-dahlia”). Spaltede dahlia ses også for første gang - ”Progenitor” og denne blev fremelsket i Australien.

1898

”Progenitor” introduceres i England, hvor typen til at begynde med benævnes ”gaffel-dahlia”.

1900

Halskravedahlia ”President Viger” præsenteres i Frankrig.
I Holland udstilles en stor pæonblomstrende dahlia.

1903

Fra Holland sendes dette år store enkeltblomstrende dahlia til Fran-krig. Blomsten skulle være over 25 cm. i diameter.

1904

Første halvfyldte pæonblomstrende dahlia fremelskes i Frankrig. Denne type kendes stadig i dag.

1907

Dahlia Coronata importeres fra Mexico til Tyskland af J. C. Schmidt i Erfurt. Den anden duftende dahlia introduceres af samme Schmidt. Denne dahlia blev solgt af firmaet Bruant i Poitiers fra 1908. Man formodede at der var tale om sorten Dahlia Coccinea og blev derfor solgt under navnet Dahlia coccinea odorata Bruanti, men senere fandt man ud af, at i virkeligheden der var tale om Dahlia Crocea, som opstod af frø omkring 1804.
I 1907 ses også den første Kolossal-dahlia ”Le Collosse” (op til 25 cm. i diameter).

1910

Det foreslås, at miniature-dahlia i stedet kaldes Rosette-dahlia. Dette år opstår de såkalde miniature-pæon-dahlia – kaldet ”Charm”-dahlia hos Cheal og Sons i England.

1914

”Star”-dahlia introduceres af samme Cheal. Der er tale om en enkeltblomstrende form, hvor den del af kronbladene, der sidder ind mod midten af blomsten er foldet sammen. Typen er stadig populær i USA.

1919

Orkide-blomstrende dahlia (Jescot Julie er af denne type) opstår i Frankrig.

1921

Den første officielt anerkendte dahlia-klassifikationsfortegnelse udgives af ”Journal of the Royal Horticultural Society” i London. Fortegnelsen omfatter 16 klasser og adskillige underklasser.

1925

Fra dette år anvendes ovennævnte klassifikationstype i USA.
Samme år ses de første Gigant-dahlia (diameter over 30 cm.)

1935

Den første Gigant-anemone-blomstrende dahlia opstår i Cayeux i Frankrig.

Som det vil fremgå af denne og foregående artikler, er der opstået mange nye dahliatyper gennem årene – og det sker stadigvæk... forfatteren til denne artikel fortæller, at der i 1993 opstod en helt ny sort, der tegner til at blive spændende. Han beskriver den som en ”orkide-blomstrende type med 8 kronblade, der alle er spaltede og med et hul på størrelse med et tændstik-hoved i spidsen”. Desværre er stilken ikke så god som den kunne være, så der arbejdes nu på at forbedre dette punkt.

Sluttelig følger en række navne på personer fra det internationale dahlia-register, der har tiltrukket sorter, der er i handelen for øjeblikket:
Ballego, Holland
Connell, USA
Duncan, New Zealand
Easterbrook, Australien
Flood, England
Gregersdal, Danmark
Huston, Canada
Ishii, Japan
Lombaert, Belgien
Mann, Tyskland
Maritz, Syd Afrika
Nagels, Belgien
Russell, USA
Swan Island, USA
Vilmorin, Frankrig
Wright, England

Af pensioneret handelsgartner Claes Scott Magle Pedersen

Hej til alle læsere! Inden jeg begynder på min artikel, vil jeg lige fortælle jer, at jeg er gartneruddannet, og mit navn er Claes Scott Magle Pedersen. Jeg har altid haft med dahlia at gøre fra a til z. – Jeg skal lige fortælle jer læsere, at jeg har handlet med dahlia, dels knolde og stiklingesalg om foråret, og solgt afskårne dahlia fra ca. første august og indtil den første nattefrost, i hele 35 sæsoner på Københavns Grønttorv i Valby, så derfor hermed én artikel om den dejlige dahlia-georgine- blomst. 

Her i det herrens år 2012 skal jeg på opfordring fra adskillige sider, forsøge at skrive og uddybe en forhåbentlig interessant beretning om én af planterigets skønneste og mest variable farvermæssige blomster, der findes på denne jordklode, - nemlig georginer. Så derfor en forhåbentlig interessant udgave af en let læselig dahliaberetning. 

Som tidligere nævnt blev Dansk Dahlia Selskab stiftet i 1951, og kom hurtigt op på 100 medlemmer. I dag er der mange, mange gange flere, så det er tegn på, at det var en god idé at starte sådan en blomstrende forening. Udstillinger blev afholdt hvert år med en flot tombola, der altid gav et stort overskud til foreningen. De flotte udstillinger var i en årrække i Haveselskabets Have på Frederiksberg og senere i mange år i Rødovre Centrum, hvor det blev et stort tilløbsstykke set og rost til skyerne af en masse interesserede mennesker fra det ganske land. 

 Thomas Edison

Er man først blevet bidt af interessen for dahlia, slipper man den aldrig, men fornyer sin viden om dem år for år. Noget af det letteste for mig er netop at skrive en lille beretning, da jeg helt fra kravlestadiet har bevæget mig rundt i et væld af de skønneste dahliaer, der findes i denne verden. Selv mange år før jeg blev født, var der masser af dahliaer i min familie, da min fader fattede stor interesse for dahliablomsten i en meget ung alder. Jeg har hørt og set på tryk, at han dyrkede omkring år 1930 hele 6 tønderland med dahlia, nedskrevet står der 100.000 stykker. Jeg er selvfølgelig lidt i tvivl, men håber at det passer. I sin blomstrende forretning udstillede han på en gang 200 forskellige sorter. Det må have været interessant for dahliapublikummet. Så i 1951 stiftede min far (T.H. Petersen) så Dansk Dahlia Selskab. I starten var medlemmerne avlere plus amatører. I dag er det faktisk kun amatører, men mange af dem særdeles professionelle. 

Har man først fået interesse for Dahlia, slipper man den aldrig. Det bliver lige som at samle på frimærker, der findes nemlig adskillige tusinder af sorter over hele verden. Alle næsten navngivne, og hver år opstår der en masse nye sorter, så man kan blive ved med at forny sin samling. Det er noget, man aldrig bliver færdig med.
Her i Danmark er nok en af de allerbedste sorter lavet for længe, længe siden på følgende måde:
I året 1920 fandt min far på sin forsøgsmark en lille svag georgineplante, der var fremkommet fra frø. En krydsning mellem en stor pæon-dahlia og en lille pompom-georgine. Den gav første år kun én blomst. Men denne tiltrak sig hans særlige opmærksomhed, da både blomsten, farven og blomsterstilken var noget ganske egenartet. I det den ikke lignede nogen andre tidligere kendte arter.
I de kommende år opformerede han denne plante, og i skønhed og kvalitet overgik den de største forventninger. Den blev beundret af hans fælles fagfæller og private kunder, og særlig af daværende udenrigsminister Greve Carl Moltkes frue efter hvem sorten fik navn. I året 1927 blev denne sort udstillet på den store landsudstilling i Forum og fik tildelt ”Sig det med blomster”´s store ærespræmie, som var udsat for den bedste nyhed blandt snitblomster. Ved at bruge den samme krydsningsproces lykkedes det min far at fremdrive den samme type georgine i andre farver, således at han i 1932 kunne udstille Grevinde Carl Moltke typer i alle farvenuancer fra mørklilla, lyseblå, vandblå, lys og mørk bronze, mørkerød, rosa, ren gul, hvid med lilla kant, og til helt snehvid. Alle disse gode nyheder blev på udstillingen tildelt ”Almindelig Dansk Gartnerforenings” guldmedalje. Disse nyheder fik selvfølgelig danske navne, nemlig: Viking, Prins Hamlet, Thyra, Dronning Margrethe, Dronning Dagmar, Thor, Dyveke, Gorm og Odin, Grevinde Danner, Nordstjernen og Kamma. Ligeledes tiltrak min far nogle fremragende storblomstrende sorter. Nyheder der næsten tog pippet fra en. Nævnes skal nogle få af de allerbedste. Først og fremmest Dagmar Carstensskjold, hvid med lilla kanter. Prinsesse Axel, smuk høstfarvet bronze, og Knud, meget stor kuglerund langstilket og mørk lilla. Også i udlandet blev dahliaerne udstillet, i Como fik de guldmedalje, stor sølvmedalje og sølværesmedalje i Antwerpen, og fortjenstcertifikat i Haag. Bortset fra alle disse spændende udstillinger i udlandet, så blev der også eksporteret mange af de hjemmelavede sorter til andre lande, således til England, Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Schweiz, U.S.A., Canada, Argentina og Paraguay. Så rejste man i alle disse lande, og kunne se danske dahliaer. Her hjemme var dahlierne også fordelt over hele landet, da der ikke fandtes en eneste gartner, der dyrkede dahlia til snit, uden at de havde min faders dahlia som hovedsorter. 

Vulcan 

Nu er vi først i 1950érne, der er også noget interessant at lægge mærke til. En lille Topmix kaldes Bonnie Esperance, rosafarvet marguritagtig, blev købt hjem fra Holland. Den blev stammoder til en hel række forskellige farver, der blev frembragt i løbet af nogle få år. Altså lige pludselig var der Topmix i alle mulige farver. De var alle fantastisk gode som bordpynt. Alt der blev skåret, - cirka 500 bundter dagligt blev nemt afsat på Københavns Blomstertorv til glade blomsterhandlere, der helt sikkert har tjent tykt på dem. om tidligere nævnt blev Dansk Dahlia Selskab stiftet i 1951, og kom hurtigt op på 100 medlemmer. I dag er der mange, mange gange flere, så det er tegn på, at det var en god idé at starte sådan en blomstrende forening. Udstillinger blev afholdt hvert år med en flot tombola, der altid gav et stort overskud til foreningen. De flotte udstillinger var i en årrække i Haveselskabets Have på Frederiksberg og senere i mange år i Rødovre Centrum, hvor det blev et stort tilløbsstykke set og rost til skyerne af en masse interesserede mennesker fra det ganske land. 

Nu nok om gamle dage, hvor alting var så godt, nu skriver vi jo 2012, så selvom man syntes at mange ting var som for få måneder side, så er tiden jo gået med dahlia – set på en god måde. I dag kan man købe dahliaknolde til en rimelig pris. Kæmpe stort udvalg findes der, så noget for en hver smag, men alting importeret fra Holland, der producerer millioner af knolde til det meste af verden hvert eneste år.

Nu får I lige to sandfærdige historier om dahliaer.

Den første var dengang, jeg aftjente min værnepligt og blev sendt på kongevagt på Fredensborg. En dag, da vi havde frivagt, viste en officer os rundt indendørs på slottet, da jeg passerede Kong Frederik den niendes skrivebord, så jeg til min store overraskelse, at det eneste majestæten havde liggende på bordet, var min faders blomsterkatalog. Senere fik jeg at vide, at det var fordi, Dronning Ingrid også var meget interesseret i min faders dahliaer.

Nu anden sandfærdige historie: Der var engang, som alle eventyr starter med, at jeg var på K.G.T.´s blomstertorv i Valby, da jeg mødte Bjarne Als fra Berings blomster, og jeg fik en morgensnak med ham. Roste hans store indkøb af blomster, og sagde til ham, at de måtte i hvert fald tjene mange penge, hvis de købte så stort ind hver gang de var på torvet. Hvortil Bjarne Als svarede med bedrøvede ord, at det ikke er hver uge, at der er en Dronning, der dør. Men vi har ikke noget der symbolisere Dronning Ingrid, men det havde jeg. Selvom det var oktobermåned, havde jeg stadig dahliaer, der ikke havde fået frost. Blandt andet havde jeg dahliaen Kronprinsesse Ingrid, en af min fars bedst lavede dahlia, navngivet i 1935, da Kronprinsesse Ingrid blev forlovet med Frederik den 9. Lynhurtigt skar jeg en flot buket, afleverede den til Bering, der sørgede for en pæn bårebuket, der blev placeret helt oppe ved Dronning Ingrids kiste.

Embrece

En anden interessant ting er måden at lave nyheder på. Frø tages i løbet af sæsonen af de mange forskellige dahliatyper. Sås ud det følgende år. Kommer der så et par evt. gode dahliaer frem, gemmes de specielle knolde, og det følgende år efterprøves de, for at se om de lever op til forventningen om en interessant nyhed. Et godt resultat er én promille af de udplantede frøplanter, så det kræver en masse plads og arbejde at frembringe bare et par nyheder hvert år.
Jeg husker et år, resultatet var bare et stort nul, arealet var på 3000kvadratmeter. De eventuelle nyheder var afmærket med bambuspinde, så de let kunne opgraves efter nattefrosten. Da dette skulle gøres, og alle dahliaerne var totalt sorte i løvet, så havde det vist sig, at nogle børn havde fjernet alle bambuspindene. De var nemlig eminente til flitsbuer, så et helt års arbejde var totalt gået i vasken. Heldig har jeg selv været, at frembringe nogle dejlige Carl Moltke typer i følgende farver, rød, hvid, hvid med lillaskær, rosa, laks, gul og en lilla (op til 2meter høj).

Dahliaens beretning er et uudtømmeligt emne, som i min artikel selvfølgelig også omhandler dens historie. I dahliabøger, verden over, er der skrevet en hel del om dens oprindelse, dens indtog i Europa i gamle dage. – Som alle ved, stammer dahliaen fra Mexico og Guatemala. Helt tilbage i 1700års tallet ved man nu, at de oprindelige dahliaer groede i bedste velgående derovre. De indfødte indianere dyrkede dem lige frem, som vi dyrker kartofler og spiste deres knolde, der desværre ikke smager alt for godt, men dog spiselige. Det interessante er at ovre i frøfirmaet i England, der hedder Thomsen and Morgan kan der stadig købes frø af den oprindelige dahlia fra 1700tallet.

Historien er kort og godt fortalt i så mange dahliabøger om, at de første dahliaer kom til Europa i meget gamle dage, - først til Spanien. Så fik England og Holland planter, som der så blev videreudviklet, og derpå bredte de sig, som en stormvind til alle andre lande i Europa, dermed også Danmark.

Dansk Dahlia Selskab stiftet i 1951 af handelsgartner Th. Petersen blev og er en dejlig interessant forening at være medlem af. Inden for blomsterverdenen vil jeg sige at nummer et i rækken er helt afgjort dahliaen. Skønnere haveblomst findes ikke, og alle haver i Danmark burde have adskillige eksemplarer hvert år, da det er den mest fascinerende og flotteste haveblomst, der findes. Har man først dem i haven, har man altid en flot buket, når man skal i byen eller blot til sit eget spisebord.

Alle interesserede, der har dahlia i haven, kan lave deres egne sorter ved at tage frø. Enten kan man selv bestøve og udvælge to egnede sorter. Man krydsbestøver og dækker dermed plasticposer over, og så vente spændt på resultatet, eller man kan lade naturen gå sin gang og selv råde og lade bierne krydse dahliaerne, det kan i nogle tilfælde give et fantastisk godt resultat.

Spartacus

Årets gang med dahlia er en dejlig hobby, hvor man alle årets 365 dage beskæftiger sig med sine dejlige planter, tænker på dem og for det meste tilser at alt står vel til. Allerede første januar starter jeg med at sætte dahlia til forspiring, inden februar er de første stiklinger klar til at blive stukket, så tilses de hver dag, så går det bare slag i slag, og inden man ved af det, er det majmåned udplantningen står for døren. Derefter passes og plejes planterne. En masse blomster viser sig i augustmåned til stor tilfredshed for en selv. Når nattefrosten sætter ind i oktobermåned, graves knoldene op, og opbevares helst i kælder, frostfrit eller som det allerbedste i en kostald. Anskaf bare så sådan én, så er der også letmælk til næste forår, og så starter blomstersæsonen igen.

Man har altid en dejlig og tilfredsstillende have, når man fylder sine bede med dahlia, for samtidig med, at det er et smukt syn at se alle disse forskellige typer med alverdens skønne former og farver, så er det samtidig en stor hjælp at have dem i haven, da en af deres herlige egenskaber er at når de først er i vækst ja så kvæler de simpelthen alt ukrudt. Blot man holder rent med skuffejern om planterne i forsommeren, så skal de nok selv besørge resten. I sær i gamle haver er der steder, hvor alle andre blomsterkulturer medfører uendeligt slid med at holde ukrudtet nede, her løser georginerne det ellers uløselige problem, - de renser jorden bedre end kartofler.

Vi ved, at en masse mennesker i England er helt vilde med dyrkning af Dahlia, de konkurrerer hvert år om at have den flotteste dahlia. På deres udstillinger er det normalt kun at udstille en flot blomst i en vase til bedømmelse, så der står gerne adskillige rækker på denne måde til beskuelse, - flere hundrede vaser ad gangen. I England er der også lavet mange nye sorter i de forskellige dahliagartnerier. Jeg har besøgt Jescots Dahlia Nursery, det var meget interessant at se hans flotte dahlia, der havde været udstillet i Europa og vundet store præmier. En, nærmest Moltketype i forskellige farver, var frembragt på gartneriet og blev selvfølgelig kaldt Jescots …. Hvorfor det, jo fordi gartnerens kone hed Jes og de startede som unge mennesker deres løbebane inden for faget med at bebo en cottage. Ligeledes, som i England, er der også i Danmark lavet adskillige nye dahlia sorter.

Min far var en heldig dahliaopfinder, kan man vist roligt sige. De nyheder han lavede var mange, kun skal jeg nævne de, som man har bevaret indtil nu; den populære Topmix i forskellige farver, der er stadig følgende Topmix nr. 9 gul, Topmix nr. 27 bronze, Topmix nr. 116 orange, Topmix nr. 152 rosa, Grevinde Carl Moltke, Jubilar, Mor Trein, Kronprinsesse Ingrid og Dagmar Castenskjold.

En af de berømteste danske dahlia, min far lavede, var nok dannebrogeorginen enkelt blomstrende med de danske farver rød og hvid. På Christian den tiendes fødselsdag kunne man fylde torvebilen helt op med disse herlige blomster, der simpelthen blev revet væk på blomstertorvet.

Traunte

Lige inden afslutningen på min artikel, skal jeg lige bemærke, at der stadig hvert år kommer nye spændende dahliasorter fra blomsterlandet Holland til øen Amager. Amager – Øen hvor alle de omtalte dahliasorter jo har groet, og der ligger faktisk en historisk begivenhed bag denne artikel eller rettere forud for den. Thi havde Christian den 2. ikke kissemisset med Dyveke på Ankerhus, senere på Hvidøre og sidst på Amagertorv, og havde kongen ikke om end på en anden måde lavet sig besnære af mor Sigbrit, så var denne artikel aldrig blevet skrevet her i den gamle Hollænderby, St. Magleby. Stor tak til alle jer, som gad læse med. Til slut en frisk dahliasang der synges på melodien jeg elsker de grønne lunde

Fascination

I november 2011 kunne Dansk Dahlia Selskab fejre sit 60 års jubilæum, og i den forbindelse blev Øjvind Gregersdal udnævnt til æresmedlem af selskabet. Redaktøren har været på besøg hos Øjvind, og det blev til et længere interview. I artiklen videregives Øjvinds erfaringer og episoder fra et langt dahlialiv.

Øjvind været medlem i 43 år, og på spørgsmålet hvorfor og hvornår blev du interesseret i dahlia? var svaret: Hvorfor det blev georginer? (Ja - sådan kalder jeg dem stadig, det gjorde vi jo i gamle dage. Jeg er jo heller ikke ligefrem nogen ”årsunge” længere - men i det følgende vil jeg alligevel sige dahlia).

Det begyndte da jeg var barn, og i mine bedsteforældres have så disse ”enorme høje planter” med kæmpestore blomster, og som en lille purk måtte se op til. Det syn gjorde vel så stort indtryk på mig, at det stadig er de storblomstrende (giganter) jeg falder for.

Hele min barndom og frem til i dag har jeg dyrket dahlia. Skulle man før i tiden have nyheder til sin samling, måtte man for det meste bytte sig til dem. For ”i gamle” dage var der kun 2-3 frøfirmaer, der om foråret havde et mindre sortiment til salg, pakket - som i dag – med et farvestrålende billede. Dengang - også som i dag - kunne man ikke altid regne med, at indholdet svarede til billedet - der var mange fejl.

Jeg læste om Dansk Dahlia Selskab i et blad og tænkte, at det måtte jeg være medlem af - og det blev jeg. Både dengang og nu har jeg interessen i at søge efter nye sorter til min samling.Som medlem af selskabet fik man dengang i et brev et par meddelelser om året, der omtalte den årlige general-forsamling, dahliaudstillingen m.m. Medlemstallet var ikke stort - det var hovedsageligt professionelle gartnere og lignende, der tegnede selskabet.

Ud over udstilling og generalforsamling begyndte der at komme andre aktiviteter i selskabet. Øvind vovede dog ikke at melde sig til noget i starten. På et tidspunkt blev der omtalt et ”foredrag med lysbilleder”, og så kunne Øjvind ikke dy sig, meldte sig til og mødte op i selskabslokalet, hvor det skulle foregå, Øjvind kendte af gode grunde ingen personligt i selskabet - havde kun navnene på bestyrelsens medlemmer. Øjvind husker, at et enkelt medlem kom hen og hilste.

Det er ikke sjovt, at være ny i en forening, hvor alle kender hinanden, og det var ikke nemt for ham at blive ”accepteret”, men heldigvis var der et medlem, der den aften tog sig venligt at Øjvind, og de fik en god sludder sammen. Havde Øjvind ikke mødt ham den aften, havde han ikke fortsat med at være medlem af dahliaselskabet. Det var handelsgartneren fra Møen der hjalp ham ind. Forfatteren til artiklen: På cykel til Holland.

At få nye sorter til sin samling var tidligere svært. Øjvind havde læst, at der på et tidspunkt var registreret mere en 40.000 forskellige dahliasorter, og hvordan fik man fat i nogle af dem ?. En henvendelse til selskabets bestyrelse gav ingenting, heller ikke selvom selskabet i en årrække havde prøvedyrkning af nye dahliasorter i Dahliahaven ved Aldershvile slotsruin. Der var mange bede, hvor dahliaerne var opdelt efter blomstens facon, det var noget af et tilløbsstykke. Også Øjvind var tit ude at beundre de flotte blomster, men desværre havde man ikke mulighed for at få knolde herfra.

På et tidspunkt stod selskabet for opformering af de bedste dahliasorter ved stiklinger, og Øjvind fandt ud af, hvem der gjorde det, og hvor det blev gjort. Her var han heldig, og fik noget, af det der stod på ”ønske-sedlen”. Selskabets medlemmer var hovedsageligt professionelle gartnere og en ny henvendelse til bestyrelsen gav fortsat et nej, til køb af knolde, men der var en anden udvej.

Øjvind fik kontakt med en repræsentant fra et frøfirma, der solgte dahliaknolde via import fra Holland, og det lykkedes at få nogle nye sorter, der endnu ikke var kommet i handelen herhjemme.

Det viste sig også, at handelsgartneren fra Møn havde et par store marker beplantet med mange forskellige dahliasorter. Nye sorter kom til hvert år, så en del af sortimentet blev jævnligt udskiftet. Her kunne man købe - alt var til salg - og det blev til tilbagevendende besøg hvert år, så længe den nu efterhånden ældre gartner magtede det store arbejde. Øjvind fik spændende hollandske kataloger, fandt sorter han gerne ville have, og fik hjælp til at få dem hjem.

Efterhånden var der samlet katalogmateriale fra dahlia-dyrkere i Tyskland, England og USA. Det var før internettets tid, så det var pr. brev at bestillingerne nåede frem. Øjvind købte vildt ind, og da der stadig skulle være plads i haven, måtte mange tidligere indkøbte sorter udskiftes, det gav jo så en bedre blomsterkvalitet i samlingen.

I nyere tid har Øjvind tre gange været på skønne ture med andre fra selskabet til Tyskland og Holland. Her har han besøgt dahliahaver, og dahliafirmaer med enormt store marker med dahlia. Det har været nogle fantastisk gode oplevelser, og samtidigt har det givet mulighed for at få endnu flere smukke dahliaer i en efterhånden - igen - for stor samling.

Ja der skal jo være plads i haven (alm. villahave størrelse), så et sorteringsarbejde er nødvendigt. For hver ny sort, der kommer i samlingen, må den sort af dårligst kvalitet udgå, så efterhånden er Øjvind blevet mere kritisk med sine indkøb. Hans samling har i mange år ligget på ca. 600 forskellige sorter, en eller max. to knolde af her hver sort.

Og der kommer jo stadig nye knolde til. Sammen med et par andre bliver der købt ind fra udlandet - et par nye steder er blevet aktuelle: Østrig og Letland. Der har han fundet nye spændende sorter, så der stadig er noget at se frem til hvert år. Det er spændende at se de nye blomster, når de springer ud. Efterhånden er der ikke meget, man ikke har set før, eller i hvert fald minder om noget man har eller har haft, selvom det nu nærmer sig 50.000 forskellige registrerede dahliasorter.

Her i efteråret er det tid til at bestille nye dahliaer hjem, og jeg spurgte Øjvind, om han ville fortælle om hvordan man gør som tiltrækker, og hvordan der bliver navngivet.

I England havde Øjvind en rigtig god kontakt til en dahliablomsterven, og samtidigt fik han også kontakt til USA. Her var han så heldig at ”falde i hak” med et familiefirma – de tiltrak nye sorter og solgte knolde til hele verden. En årlig bestilling af nyheder herfra indgik i Øjvinds samling, og han sendte også egne dahliatiltrækninger derover til ekspertvurdering. Der kom en positiv tilbagemelding på de nye sorter, og i de efterfølgende år blev flere nye sorter sendt til vurdering.

I USA havde de prøvedyrkning, hvor både amatører og professionelle kan deltage. De tilsendte knolde bliver udplantet i bestemte ”trial gardens”, og i hele vækstperioden og under blomstringen vurderer og pointgiver virkelige fagfolk så de nye dahliasorter. Der er et minimum pointantal, der skal opnås, ellers bliver planten kasseret. Opnår planten gode resultater bliver den igen udplantet året efter, og skal igennem samme system en gang til. Lykkes det stadig med gode point, så gentager samme fremgangs måde sig så på tredje år. Hvis så den nye dahlia efter tre år har vist samme positive resultat, betragtes den som ”stabil”, og kan ”frigives”. Øjvind deltog i dette projekt i en årrække, og fik anerkendelse for sit arbejde med nye tiltrækninger, der blev frigivet og godkendt.

Når en ny dahliasort af egen tiltrækning bliver frigivet, udstedes et certifikat som tiltrækkeren får. Øjvind har altid været glad for de meget spættede sorter, og fire at disse spættede er anerkendt i USA, bl.a. ”Rolf” og ”Mikkel”. I det internationale dahliaregister over tiltrækkere er Øjvind at finde med bogstaverne GGL: Gregersdal, Danmark.

Som tiltrækker af nye sorter har man den fordel, at kunne få 50% af indtægten af første års salg. Endvidere kan man selv navngive den nye sort. Men som det altid er med nyheder: materialet er ”very limited”, som de siger ”over there”, selvom rodknolden bliver delt op i små ”chiken legs”. Prisen for et sådan stykke rodknold er ca. 25-30 USD – det lyder måske af meget, men der bliver ikke meget til ”producenten”. Det koster også at deltage i prøve-dyrkningen, ca. 1.000.- kr. pr. sort, og da ikke alle sorter opnår minimumpoint, var der ikke det store overskud. Spændende var det at forsøge og få lov til at deltage. Andet år efter ”frigivelsen” står det dahlia-firma, man har indgået aftalen med, for det videre salg, dvs. at tiltrækkeren dermed afgiver rettighederne, men det er betingelserne som ”amatør”.

De nye dahliatiltrækninger, der var værd at bevare, skulle jo have et navn. Øjvind brugte fortrinsvis drenge- og pigenavne eller navne på kendte personer, som dog ikke vidste noget om det. Da han ikke solgte af sine ”produkter”, der var navngivet med en kendt person, var det kun i hans eget dahlia-kartotek at navnene stod, så det kunne ingen have ondt af !.

De sorter, der blev frigivet og solgt i USA, havde i begyndelsen almindelige drenge- og pigenavne, senere brugte han, som andre tiltrækkere, sit eget navn først, så hans tiltrækninger kom til at hedde ”Gregers …..” og så videre.

Jytte Nielsen

Nogle dahliasorter har tendens til at danne et ”sport”: dvs. en stængel med en blomst i nøjagtig samme facon - men i en kontrastfarve - i forhold til den oprindelige blomst.