Super User

Super User

mandag, 22 oktober 2012 22:14

Du skal logge ind for at se dette indhold

For at kunne se medlems indhold her på siden, skal du være logget ind som medlem. Du kan logge ind ved at bruge feltet til højre.

Hvis det er første gang du skal logge ind skal du først have et brugernavn og en adgangskode dette kan fås ved at sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Oplys navn, medlemsnummer samt din aktuelle emailadresse.

Hvis du endnu ikke er medlem kan du gå ind på indmeldelses siden.

fredag, 16 marts 2012 14:52

Om Dansk Dahlia Selskab

Dansk Dahlia Selskab blev stiftet den 15. november 1951. Selskabet har til formål at udbrede interesse for, og kendskab til dahliaer i Danmark. I Danmark er dahlia bedre kendt som georgine.

Dahliadyrkeren vil gennem Dansk Dahliaselskab få mulighed for at supplere sin samling med nye sorter, idet der hvert år holdes 'knoldebytte' på Rødovregård ved København. Som medlem af selskabet kan man følge ekskursioner og prøvedyrkninger og man kan deltage i de årlige sammenkomster i selskabet, til fagligt og fornøjeligt samvær. Ligeledes kan medlemmer, såvel amatører som professionelle, deltage i de årlige udstillinger og konkurrencer.

Enkelte medlemmer arrangerer i sæsonen 'åben have' for de øvrige medlemmer samt andre interesserede.

Dansk Dahliaselskab udgiver medlemsbladet Dahlia-Nyt, der udkommer 4 gange om året, og gratis tilsendes medlemmer. Bladet indeholder artikler om dahlianyheder, information om aktiviteter og udstillinger, samt informationer fra ind- og udland. Medlemskontingent for året er 200.- kr. Bestyrelsen modtager meget gerne indmeldelse.

søndag, 17 februar 2013 16:10

Maaike

søndag, 17 februar 2013 15:36

Kenora Sunset

søndag, 17 februar 2013 12:12

Stiklingeformering Dahlia-Nyt 2009

Formering af dahlia ved at tage stiklinger, kan være et svært emne at beskrive, men vi vil hermed forsøge at forklare fremgangsmåden.

Ultimo februar begynder forberedelserne. Der skal bruges flamingokasser (der dækkes af en plasticpose) og spagnum, gerne den berigede type med gødning og mikronæringsstoffer. Desuden er det en fordel at have et lager af mærkepinde parat, disse kan evt. laves af en persiennelamel, som deles på langs og skæres i stykker på ca. 8 cm. Skriv navn og evt. nr. på mærkepinden med en vandfast sprittusch (Penol 777).

Kasserne fyldes en tredjedel op med letfugtet spagnum. Mellem d. 1. og 15. marts lægges knoldene i kasserne, brug kun sunde knolde uden synlig sygdom. Det yderste af knoldene dækkes af spagnum. Det er vigtigt at området omkring stappen (stilken fra sidste år) ikke dækkes, da det er herfra de nye skud vokser frem. Vær varsom med at vande for meget, da knoldene ellers kan rådne.

Knolde til spiring pix

Kasserne skal stilles lyst og lunt. De kan evt. stilles på en vindueskarm, der er over en radiator, men pas på, der må ikke være for meget varme på. Er lysforholdene utilstrækkelige f.eks. i en mørk kælder, kan man med fordel hænge et Grolux-rør op ca. 45 - 60 cm over kasserne. Temperaturen hos knoldene skal være ca. 18 grader. Efter 2 til 3 uger kan man begynde at skære de første stiklinger. De nye skud skal have nået en længde af ca. 8 - 10 cm., eller 2 -3 bladsæt før de er store nok til at skæres.

Der er forskellige måder at tage en stikling på. Nogen skærer stiklingen af med en hæl, dvs. der følger en lille bitte smule af knolden med. Andre skærer stiklingen lige under et bladpar, fjerne det nederste sæt blade og skærer et rent, fladt snit på stilken, så der ligesom viser sig to små prikker. Brug et gammeldags barberblad, for at få et rent snit. Husk at rengøre det jævnligt for at forebygge smitte mellem stiklinger og knolde.

Stiklinger2 JM pix

Stiklingen sættes i en 6 cm Jiffypot eller en lille plast-potte. Plantes i Jiffypotter er det vigtigt for stiklingerne, at potterne har suget så meget vand, at de er helt gennemfugtede. Der kan plantes i en så- og priklejord eller en spagnum, der er blandet med lidt NPK-gødning. Inden stiklingen pottes, kan man evt. dyppe den i en roddanner. Husk at mærke stiklingen med en mærkepind.Stiklingerne skal nu stå under plastik, der slutter så tæt, at luftfugtigheden omkring stiklingerne er høj (det dugger på plastikken) og temperaturen skal hæves til min. 20 grader, gerne som undervarme. Det er vigtigt med daglige udluftninger til stiklingerne under plastikken, for at der ikke skal komme svampe-sygdomme eller ”sortfod”. Der vandes jævnligt, så Jiffypotterne ikke tørrer ud. Lys er ligeledes en nødvendighed. Vindueskarmen kan godt bruges, og anvendes der Grolux-rør skal stiklingerne have 12 – 14 timers lys dagligt. Reguler evt. lyslængden med en timer.

Når stiklingerne har slået rødder efter ca. en måned, vokser rødderne ud gennem Jiffypotten. Herefter tages de ud af plastikteltet og efter nogle få dages akklimatise-ring, kan de med fordel sættes id i drivhuset. Har man ikke et stort drivhus, kan man sagtens stille dem i et af de små plastikdrivhuse, der kan købes i byggemarkeder. Stil det op ad huset, hvor der er lunt. Er der risiko for frost, må stiklingerne tages indendørs til faren er drevet over.

drivhuse pix

Fordelen ved at sætte stiklingerne koldt, efter at de har slået rødder, er at forebygge lange ranglede planter. Stiklingerne vokser ikke så meget i længden, når temperaturen er lav, men rodnettet udvikler sig. Er stiklingen ”klar” allerede i slutningen af april, er det vanskeligt at styre væksten inden døre til udplantningstidspunktet omkring d. 1. juni. Stiklingerne må ikke plantes ud før der ikke længere er risiko for frost.

Ønsker du at gøde stiklingerne kan du strø nogle få kugler ud i potterne i begyndelsen af maj. Pas på at stiklingen ikke rammes, da den så bliver ”svedet”. I løbet af maj kan stiklingerne så pottes om i 13– 14 cm plastikpotter, (bland evt. lidt gødning i jorden). Har man en rigtig let, god havejord er det ikke så nødvendigt at grave potten med ned, men har man en dårlig jord i haven, kan det være en fordel at grave stiklingen med plastikpotten ned. Når rodnettet udvikles i potten, vil der ofte komme små runde knolde, som er lettere at overvintre.

Fra Dahlia-Nyt februar 2009, Pernille Højsgaard og Jytte Nielsen

 

tirsdag, 12 februar 2013 22:43

Ball og små formal dekorativ dahlia

Størrelsen på disse to typer dahlia er ca. 8-10 cm. Ø. Forskellen på dem er opbygningen af blomstens kronblade. Balltyperne skal have fremad/indad rullede kronblade. På de formal dekorative typer er kronbladene bagud bøjet.

Balltyperne har en meget ensartet og korrekt opbygning af blomsten - en rigtig ”bogholder”-blomst.

 

Barbarry Ball G pix 

"Barbarry Ball" - tiltrukket i 191 af Davies, UK

 

Lars G pix 

 ”Lars” - egen tiltrækning af ØG fra 2004

 

De formal dekorative typer har en mere eller mindre ”løs” opbygning af blomsten:

 

 Peaches N Cream G pix

 ”Peaches-N-Cream” tiltrukket i 1993 af Blue DG, US

 

 Gdl G pix

 ”Gödölö” - import fra Østrig i 2010

 

De fire billeder (er fra dias, overført til digital medie, derfor forringet billedkvalitet), viser forskellen mellem de to blomstertyper.

 

tirsdag, 12 februar 2013 20:49

Et begyndereventyr

Foråret 2003 fik jeg foræret 12 dahliaknolde af min nabo, og det skulle blive starten på et nyt kærlighedsforhold.

Tidligere havde jeg dårligt bemærket denne plante. Jeg vidste den eksisterede. Men al denne graven op og ned forhindrede ethvert nærmere bekendtskab, interessen befandt sig simpelthen på nulpunktet.

Nu havde jeg imidlertid fået disse knolde forærende og det mindste jeg kunne gøre var, at lægge dem i jorden. Her lå de så i nogle uger og minsandten om de ikke tittede frem og voksede sig store og mægtige og blomstrede i månedsvis. Det var nok til at smelte mit hjerte og da frosten kom, blev knoldene gravet op og lagt, efter et råd læst i et dameblad, i en gammel kummefryser hvor de kunne ligge i hi vinteren over.

Dameblade er muligvis ikke stærke udi haveråd., for da foråret kom og boksen blev åbnet, lå der en grødet masse i bunde af fryseren og Thomas A. Edison og Julio var ikke mere!

Thomas A Edison NN pix

Thomas Edison

Nu er min nabo imidlertid ikke en hvilken som helst nabo! Han er dahliagartner og da hans marker senere samme sommer stod i fuldt flor, besluttede jeg at forsøge mig endnu engang udi den ædle dahliadyrkningskunst. Da frosten kom, kunne jeg fra markerne, hente alle de knolde jeg ønskede og herefter startede mit liv som ’dahliafreak’. Jeg blev medlem af DDS og lærte alle I andre ’nørder’ at kende…eller i hvert fald nogle af jer.

Jeg meldte mig til dekorations- og stiklingekurser og tilbød min arbejdskraft til diverse arrangementer i foreningen og har haft stor, stor glæde heraf…og forhåbentlig også gjort lidt gavn.

Min indfaldsvinkel til at skrive dette er egentlig stiklingerne. Jeg har besøgt diverse medlemmer og set deres kældre og drivhuse indrettet med lys, varmeborde, vandingsanlæg og m.m. og er blevet fascineret af alle de stiklinger de formår at fremstille. 

 Stiklinger3 JM pix

Foto: Jørgen Møller

Nu har jeg imidlertid ikke mulighed for at indlemme alle disse faciliteter på egen adresse og opgav på forhånd at gå ind i en stiklingeproduktion. Man havde ganske vidst forklaret mig, at mindre kunne gøre det: ”Knoldene kan sagtens stilles frem i flamingokasser et lyst sted i stuen, og senere kan stiklingerne stå i tørvepotter i vindueskarmen”. Javist! Men det er bare ikke mig. Jeg kan ikke holde ud, at gå i månedsvis og kikke på flamingokasser og tørvepotter, så det blev ganske afvist.

Jeg er valgt ind som suppleant i DDS’s bestyrelse, og så syntes jeg, at jeg trods alt måtte prøve det med stiklingerne. Jeg kan jo risikere spørgsmål fra folk, når jeg optræder på foreningens vegne hist og pist og synes derfor, at jeg må prøve alle dahliadyrkningens udfordringer på egen krop. Men etikken var stadig en belastning for mig!

Jeg fandt et par pæne, store glas- og lerfade/skåle frem. Der blev lagt lidt fugtig spagnum i bunden, en eller flere knolde oven på og faktisk så det helt dekorativt ud, især da alle de grønne skud begyndte at myldre frem.

dekorativ forspiring MF 500 pix

Foto: Margaret Foverskov

Af disse få knolde har jeg fået lavet 12 stiklinger som fik lov at stå i små plastpotter, der måske ikke var helt så dekorative, men egentlig ikke gjorde så meget væsen af sig. Min stue var stadig pæn og jeg var blevet stiklingefremstiller.

Da jeg ikke er unik, kunne jeg forestille mig, at mange måske holder sig tilbage fra stiklingeeventyret af samme årsager som jeg. Men prøv det! Start i det små og oplev hvor stolt og glad man bliver for sine helt egne planter. Jeg kaster mig bestemt ud i det til næste år igen. Og så vil jeg omhyggeligt vælge knoldene ud og stiklingerne vil jeg sætte i små lerpotter. Så får jeg flere eksemplarer af mine yndlings dahliaer samtidig med, at det hele pynter op i min stue.

Margaret Foverskov

                                                                                                                                                                           

mandag, 22 oktober 2012 22:14

Du skal logge ind for at se dette indhold

For at kunne se medlems indhold her på siden, skal du være logget ind som medlem. Du kan logge ind ved at bruge feltet til højre.

Hvis det er første gang du skal logge ind skal du først have et brugernavn og en adgangskode dette kan fås ved at sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Oplys navn, medlemsnummer samt din aktuelle emailadresse.

Hvis du endnu ikke er medlem kan du gå ind på indmeldelses siden.

fredag, 16 marts 2012 14:52

Om Dansk Dahlia Selskab

Dansk Dahlia Selskab blev stiftet den 15. november 1951. Selskabet har til formål at udbrede interesse for, og kendskab til dahliaer i Danmark. I Danmark er dahlia bedre kendt som georgine.

Dahliadyrkeren vil gennem Dansk Dahliaselskab få mulighed for at supplere sin samling med nye sorter, idet der hvert år holdes 'knoldebytte' på Rødovregård ved København. Som medlem af selskabet kan man følge ekskursioner og prøvedyrkninger og man kan deltage i de årlige sammenkomster i selskabet, til fagligt og fornøjeligt samvær. Ligeledes kan medlemmer, såvel amatører som professionelle, deltage i de årlige udstillinger og konkurrencer.

Enkelte medlemmer arrangerer i sæsonen 'åben have' for de øvrige medlemmer samt andre interesserede.

Dansk Dahliaselskab udgiver medlemsbladet Dahlia-Nyt, der udkommer 4 gange om året, og gratis tilsendes medlemmer. Bladet indeholder artikler om dahlianyheder, information om aktiviteter og udstillinger, samt informationer fra ind- og udland. Medlemskontingent for året er 200.- kr. Bestyrelsen modtager meget gerne indmeldelse.

Side 6 ud af 22

Galleriet indeholder alene de dahlia der har været solgt af foreningen. Finder du fejl skriv til webmaster@danskdahlia.dk