DDS nr. 172

Dahliaer har en fantastisk mangfoldighed, og der er noget for enhver smag. Én af vores favorittyper er halskraver. De er helt anderledes i deres udtryk end de fyldte typer. De egner sig ikke så godt til buketter, men de stråler på livet løs i haven, og de fleste gæster bliver øjeblikkeligt tiltrukket af deres charme. Vi har over 40 forskellige slags i haven.

Alle de Dahliaer, der findes i dag, nedstammer fra botaniske Dahliaer, der blev krydset. Single- og double- og pæon-typerne var de første, der dukkede op, og i 1800-tallet opnåede man de fyldte typer, der for alvor satte gang i forædlingen.

 Pooh. Foto: Pernille Højsgaard

En anderledes udvikling skete i Tyskland. Her blev blomster med 9 kronblade forædlet, så de store kronblade udviklede mindre kronblade, der voksede ud fra deres rod. På den måde kom de mindre kronblade til at fremstå som en halskrave inden i den ydre krans, der udgøres af de store kronblade. De store ydre kronblade er ofte tilspidsede, men er dog afrundende i visse varieteter. I nogle tilfælde havde halskraven den samme farve som den ydre ring, og i andre tilfælde var farvekontrasten ganske iøjnefaldende. Denne nye Dahlia-type blev kendt under betegnelsen ”halskraver”. De har en særlig tiltrækningskraft, og mange af dem er ret gamle. Til halskraverne tæller den helt gule Clair de Lune (1946), Chimborazo (1959 – mørkerøde kronblade og en gul halskrave), La Cierva (1939 – lilla og hvide kronblade og en hvid halskrave).

Halskrave-Dahliaernes udvikling

Der er to typer kronblade på halskrave-dahliaer. Den ene type er flad med afrundede ender som på Pooh og Bumble Rumple (se billede), mens andre har mere tilspidsede ender som på Show Off og Don Hill.

Bumble Rumpel. Foto: Lars Skov

Nogle engelske forædlere har koncentreret sig om typen med de tilspidsede ender. Der er dog en ny type på vej, som vil blive kaldt stjerne-halskraver. Officielt er de ikke frigivet endnu. Men ikke desto mindre, så har vi gennem de sidste 4 år haft én halskrave, der hedder Christmas Star (se billede), og den svarer umiskendeligt til beskrivelsen af de nye stjerne-halskraver.

For et par år siden kom de første halskraver med duft, Hillcrest Fragrant og i år har vi bestilt Hy Scent hjem.

<

Christmas Star. Foto: Lars Skov

Som det seneste nye i forædlingen af halskraver har Ivor Kithener udviklet dobbelt-lagede halskraver, der har et helt andet udseende. De ligner nærmest en krydsning mellem dekorative og halskraver. Hos ” The National Collection” i England kan man købe nogle af disse dobbelt-lagede halskraver bl.a. Rita Shrimpton (se billede) og Shirley Pullman.

Rita Shrimpton. Foto: Pernille Højsgaard 

I Dansk Dahlia Selskab har vi efterhånden et stort udvalg, for Geerlings har selv forædlet en del slags. Hans Night Butterfly (se billede) ser ud til at være populær hos os, og den bliver nu også forhandlet hos mange andre dahlia-gartnere verden over.

Night Butterfly. Foto: Pernille Højsgaard

Kildeangivelse ”dahliaworld.com”
Lars Skov og Bjørn Rasmussen

Man har altid nye forventninger til den forestående sæson og når man som jeg har 35års erfaring med dahliadyrkningen er man med årende nok blevet mere kritisk, og ønsker kun at dyrke de absolut bedste sorter. Dette år er ingen undtagelse, og glæden og forventningen til de ca. 250 sorter jeg til dato arbejder med overstiger langt den tid, der går med at plante og placere de mange sorter.

Hvert år foregår der en udskillelse af de sorter, som ikke lever op til mine kriterier, og hvert år bliver nye fristende sorter anskaffet. Mit motto er ”Næste år skal det bare blive bedre” - og således begynder dahlia året allerede 1.april, og på ca. 14 dage er der udplantet omkring 800 knolde i haven. Derefter går der nogen tid uden der sker noget, men fra midten af maj vælter det op af jorden med spirer og den første tid herefter går med at holde rent for ukrudt i rækkerne omkring planterne.

Midt i juni er det ved at være tid til at tænke på opbindingen af de mange planter, og hen over de tilplantede områder, bliver der trukket stormasket net i ca. 70cm’s. højde. Denne opbindings metode har været min måde at holde dahlia på ret køl gennem hele sæsonen i mange år. I juli måned begynder de første dahlia at blomstre og alt imedens vi plukker hindbær og æblerne vokser, kommer flere og flere dahliasorter i blomst til glæde for os og besøgende.

En fast rutine går ud på at vi ikke vil se på blomsterhoveder, der begynder at visne. Så snart et hoved ikke længere kan plukkes til en buket, bliver de fjernet, for på denne måde kommer der hurtigt nye friske blomster frem. Når vi skal bruge mange friske blomster til f.eks. marked eller udstilling, bliver alle udsprungne blomster klippet af 8 dage før det går løs, og vupti på dagen op til arrangementet har jeg de herligste nyudsprungne blomster at klippe, uden at skulle sortere eller være i tvivl om de er gode nok til at tage med.

Hen på efteråret, hvor lyset begynder at aftage mærkbart, kan man også se at nogle farver begynder at miste sin glød, og det tager længere tid for knopperne at folde sig ud, men efter en farverig sæsonbegynder man også at glæde sig til at se, hvordan knoldene har udviklet sig. Vel bekendt er der stor forskel på udseendet af den underjordiske del af dahlia, og nogle sorters knolde kan være så spinkle eller svage, at de kan være svære at overvintre med. I mange år har jeg praktiseret, at dyrke alle nyanskaffede sorter i 12L spande det første år, for at lære den enkelte sort at kende såvel oven som under jorden. Derfor dyrker jeg hvert år 200-250 dahlia stående i 12 eller 20L spande, og det kan sagtens lade sig gøre. Overvintringen er et kapitel for sig, men vigtigt er det at, før man graver sine knolde op skal planten have fået en god gang frost, så toppen er sort, og dernæst er det vigtigt at tørre knoldene godt inden man lægger dem til overvintring. Sidder der nu nogen, som brænder efter at høre mere om den forestående start på dahliaåret 2008, er man velkommen til at kontakte mig.

Ejner Loch, medlem nr. 76, Have nr. 7 

2013  

Sideløbende med formandens gødningsforsøg, er der også andre, der har gjort deres erfaringer. Dahlia er en blomst man kun kan elske, men man kan også elske den så meget, at man er ved at elske den ihjel – det sket for mig.

Jeg havde givet dem NPK gødning lige efter udplantningen, ca. 1. juni og de voksede sig store og flotte. Da dahlia iflg. flere forskellige hjemmesider, godt kan lide gødning senere, så tænkte jeg, at det måtte være ca. 1. august. Omkring d. 20. juli hentede jeg noget frisk hestemøg, som jeg strøede ud mellem planterne i et godt lag, og for at gøre det ekstra godt, så vandede jeg det meget grundigt, og prøv så at se på billederne, jeg troede jeg skulle dø. Det gør jeg aldrig igen.

Først troede jeg, det var virus og kasserede 7 planter, men fandt så ud af, at da jeg havde været så dum at gøde med for rigeligt, friskt hestemøg, så kunne det også være, at planterne var ved at æde sig ihjel. Bladene var meget krøllede og planterne hang. Jeg fjernede alt gødningen og tog simpelthen min hækkesaks og klippede dem ned til ca. 30 cm, og herefter groede de pænt og krøllede ikke mere. Hvordan kan man være så dum at bruge så meget møg !

Vagn Nielsen

Foto: Vagn Nielsen

Denne artikkel om dahliarødder, fra 2013, af Lis Falk Hansen, fik en bemækning og gode råd fra en anden dahliadyrker, Ejner Loch, og kommenterede denne. Derfor har redaktøren valg at samle artiklerne til en, for fuldstændighedens skyld.

Jeg tillader mig at komme med et indlæg og spørgsmål angående knolde. Jeg har været medlem siden 08, men haft dahlia i mange år. Jeg har altid haft held med mine dahliaer, når de er gravet op, skraber jeg det jord jeg kan væk og piller regnormene ud. Der sidder altid meget jord på, idet jeg i alle mine tre haver har en tung lerjord. Jeg lægger dem blot på aviser og planter dem direkte. Jeg har de sidste 8 år opbevaret de fleste i en garage, hvor temperaturen er ca. 8 grader.

Vi samler på gamle biler, og har en stor hal. Da jeg har megen plads kom min nabo med sine, som var skyllet fint. Alle mine kom, men ikke mange af hendes, det skal tilføjes at de stod ved siden af hinanden, og er de samme slags, da vi bytter.

 
Foto: Lis Falk Hansen 

Jeg tænker, at mange så den udsendelse med Søren Rye, hvor han viste de dahliaer frem, som han havde købt i klubben. Han udtalte, at de ikke blev til noget næste år. Jeg går ud fra, at jeg ikke er den eneste der har glæde af de indkøbte stiklinger i mange år. Min Spartacus blomstrer på 3die år helt overvældende. Den bliver beundret af alle. Jeg købte på samme tid Chrystal Beauty og Brachen Ballerina, 2 af hver. Nu har jeg to tilbage, men ved ikke hvad der er hvad, da de ligner hinanden. Der stod de skulle blive 120 cm. Mine blev mindst 180 og meget store, så derfor har jeg et spørgsmål angående knolden som er enorm. Jeg kunne ikke selv løfte den op. Jeg kan ikke få knoldene fra hinanden. Kan jeg til foråret dele den med en spade?

Jeg har også et andet spørgsmål angående alder. Jeg har en dahlia, jeg har haft i 25 år, og i år kom den ikke, jeg har også en anden jeg har haft i ca. 20 år, som er begyndt at blomstre mindre. Kan de blive for gamle, hvad jeg synes umiddelbart lyder mærkeligt. Det skal siges at jeg aldrig har gødet mine dahliaer, men om efteråret kommer jeg hestemøg på jorden, når knoldene er oppe.

Mange hilsner Lis Falk Hansen.

Bemærkning til artiklen Dahliarødder

Håndteringen af vore dahlia gennem året giver livlige diskussioner, og det der synes utænkelig for nogle, kan være normalt for andre, men til Lis Falk Hansen vil jeg bidrage med min erfaring til indlægget og de rejste spørgsmål og forundringer.

Jeg har sandjord i min have, og som sådan er det begrænset hvor meget ’jord’ der hænger ved knoldene, når de graves op, men jeg vasker aldrig mine knolde, hvorimod det er vigtigt at knoldene umiddelbart efter optagelsen bliver overflade tørret. Jeg sætter varme på (varmeblæser) i det rum, hvor knoldene nu skal overvintre, og gennem ca. 14 dage bliver der skiftevis varmet op til 20 – 25 gr. - og luftet ud igen til den dag, hvor mine næsebor siger mig, at luftfugtigheden er på det ønskede niveau og knoldenes overflade behageligt tørre. Vinteropbevaringstemperatur mellem 3 - 10 gr.

Der er jo mange tusinde dahlia sorter, variationer og farver til glæde og fryd for os, og også under jorden store forskelligheder. Knolden kan være kraftig, sej og bastant eller modsat lille, tynd og trevlet, men for begge yderligheder gælder, at de skal opbevares frostsikkert. Den store knold, som den Lis har fotograferet er absolut et pragteksemplar at skue, men som det siges ’lille og vågen – stor og doven’.

Jeg ville absolut dele denne knold i mange stykker ved udplantningen – men langt inden det var kommet så vidt, havde jeg allerede delt en sådan størrelse fordi en knold af denne størrelse, med 10 - 15 stængler igennem en sommer, er en konkurrent til sig selv i sin størrelse. Alle de forgreninger vil bevirke en langt mindre blomstring og en blød og overhængende vækst.

Så del dine knolde hvert år, således at der hen af sommeren kun kommer 2 - 5 stængler op fra den enkelte knold, så får du de stærkeste og flotteste dahlia ’buske’. Dine gamle dahlia kan være et billede på hvor galt det kan gå, hvis man ikke deler knoldene bare en gang imellem!

Jeg gøder meget, for dahlia har en kraftig vækst, og min sandjord har absolut behov for både ekstra næring og vand for at stille sulten på 800 dahlia. Naturgødning er godt men sjældent nok!

Hilsen og god dahlia sæson 2012, Ejnerlochdahlia.dk

Lidt erfaring fra Gråsten

Jeg må sige tak til Ejner for besvarelsen af mit problem, en kæmpeknold. Men med meget sand i jorden er det klart meget nemmere med deling af rødder, jeg har meget tung lerjord i to af mine haver. Det er umuligt at skille rødderne ad, og trykspuler vil jeg ikke bruge.

Men det går også godt nok med at få rødderne til at komme. Den store knold jeg viste på billedet (artiklen Dahliarødder) hakkede jeg over med en spade, der var ikke andet at gøre. Det var efter råd fra Jytte. Det drejer sig om, den meget smukke lyserøde åkande ”Chrystal Beauty” eller ”Bracken Ballerina”. Det var en lille stikling jeg købte i foreningen i 2009. Jeg har fået mange rødder ud af den, og nu står den også i naboernes haver. Jeg synes jeg vil nævne at det gik godt med deling med spade, ifald der er andre, der har samme problem.

Men efter min mening er det største problem med dahlia at det er dræbersneglens yndlingsret. De kan holdes nede mange steder, men min ene have er ved siden af en skov, de vælter bare ind. Men værst er det ved mit sommerhus på Langeland, for her hjælper gift og ølfælder ikke, da vi ikke bor der. Jeg planter troligt nogle knolde, og de bliver spist lige så hurtigt de kommer op, jeg har fået nogle få til at overleve i et højbed. Går man på jagt efter dem, kan man på 10 min. slå over 200 fede store snegle ihjel. Derefter gider jeg ikke tælle. Når man graver kartofler op ser man hvor dybt de graver, så sneglehegn kan man opgive der. Jeg har hørt flere sige, at de ikke mere gider køkkenhave på grund af disse grådige snegle.

Så er det man undre sig over, at der forskningsmæssigt ikke gøres noget. Det må da være en sag for nogle unge biologer. Da de spiser hinanden må en eller anden virus da kunne udrydde dem, uden det går ud over andre dyr. Det med at pindsvin æder dem, tror jeg ikke på. Jeg har pindsvin i min sommerhushave. Det eneste jeg har observeret er bænkebidere, som suger i æggene, så redningen er måske flere bænkebidere!

Mange hilsner Lis Falk Hansen, Vandtårnsvej 10, Gråsten

Når jeg i radioen hører om Tour de France, så har det både været blæsende og koldt, så tænker jeg på, at det i 1954 var ligeså dårligt sommervejr - måske værre, ja så var det fordi jeg skulle have ferie sidst i august. Det var i årene efter krigen med at komme ud og så huske på den gamle melodi: Når man er ung og fuld af kræfter, hvad er det så man længes efter? Så skal vi ud og slå til søren eller rejse.

I disse år lyttede jeg til mange foredrag af Gartner-foreningens konsulenter om det forjættede land der hedder Holland, landet der var foregangsland for gartnerisk udførelse, så jeg pumpede frisk luft i cyklen, en alm. dansk landevejscykel uden gear og så af sted. 120/140 km. pr. dag, bo på vandre-hjem, budget 30,- kr. pr. dag, og jeg kørte i det flade land med kanaler og vind-møller. Var der noget interessant, så holdt jeg en pause i vejkanten, drak en cola, cola fandtes endnu ikke i Danmark, så disse var amerikanske, men altså jeg brugte øjnene og skrev i lommebogen, fik set lidt af byerne Amsterdam, Haag, Delft, osv., men jeg skulle ned over det lave flodland, og jeg husker turen fra Rotterdam via Breda til Antwerpen. Varmedis, luften kunne næsten skæres ud i klodser. Temperaturen husker jeg ikke, men det var ulideligt varmt, så jeg svedte. 1 cola pr. time, så jeg følte mig helt dopet og på vandrehjemmet var der disciplin. Sovetid kl. 22.00, men på grund af at det nu var så fint et sommervejr, var sovetiden udsat til kl. 23.00. Flot gestus!

Næste dag d. 2. september var der varmerekord. Jeg var i Bryssel i 3 timer, byen gispede af varme, og jeg drak kaffe og læskedrikke (cola) og så af sted nordpå. Jeg skulle have overnattet i Antwerpen men fortsatte til Holland, da det var for dyrt i Belgien, men ”klimaet” var bedre i Holland. Det var stadig varmt, og jeg blev så tørstig af at se alt det vand i kanalerne. Se! Det var en ferie. Studietur/ inspirationstur inden jeg pr. 1. oktober begyndte anlægs-arbejde, handel med tropeplanter var kun til weekendbrug indtil jeg pr. 1/1 1949 købte gartneriet, for så gik det bare deruda´.

Inspirationen og kontakter fra Holland havde jeg, og igennem 40 år har jeg mange gange været i Holland, siden 1980 specielt for dahlia. Luksus turen til Holland kostede dengang 450,- kr. (15 dage á 30,- kr.) pr. cykel ca. 140 km. pr. dag.

Venlig hilsen A.P. ”Virkelyst”