Interview med æresmedlem Øjvind Gregersdal

I november 2011 kunne Dansk Dahlia Selskab fejre sit 60 års jubilæum, og i den forbindelse blev Øjvind Gregersdal udnævnt til æresmedlem af selskabet. Redaktøren har været på besøg hos Øjvind, og det blev til et længere interview. I artiklen videregives Øjvinds erfaringer og episoder fra et langt dahlialiv.

Øjvind været medlem i 43 år, og på spørgsmålet hvorfor og hvornår blev du interesseret i dahlia? var svaret: Hvorfor det blev georginer? (Ja - sådan kalder jeg dem stadig, det gjorde vi jo i gamle dage. Jeg er jo heller ikke ligefrem nogen ”årsunge” længere - men i det følgende vil jeg alligevel sige dahlia).

Det begyndte da jeg var barn, og i mine bedsteforældres have så disse ”enorme høje planter” med kæmpestore blomster, og som en lille purk måtte se op til. Det syn gjorde vel så stort indtryk på mig, at det stadig er de storblomstrende (giganter) jeg falder for.

Hele min barndom og frem til i dag har jeg dyrket dahlia. Skulle man før i tiden have nyheder til sin samling, måtte man for det meste bytte sig til dem. For ”i gamle” dage var der kun 2-3 frøfirmaer, der om foråret havde et mindre sortiment til salg, pakket - som i dag – med et farvestrålende billede. Dengang - også som i dag - kunne man ikke altid regne med, at indholdet svarede til billedet - der var mange fejl.

Jeg læste om Dansk Dahlia Selskab i et blad og tænkte, at det måtte jeg være medlem af - og det blev jeg. Både dengang og nu har jeg interessen i at søge efter nye sorter til min samling.Som medlem af selskabet fik man dengang i et brev et par meddelelser om året, der omtalte den årlige general-forsamling, dahliaudstillingen m.m. Medlemstallet var ikke stort - det var hovedsageligt professionelle gartnere og lignende, der tegnede selskabet.

Ud over udstilling og generalforsamling begyndte der at komme andre aktiviteter i selskabet. Øvind vovede dog ikke at melde sig til noget i starten. På et tidspunkt blev der omtalt et ”foredrag med lysbilleder”, og så kunne Øjvind ikke dy sig, meldte sig til og mødte op i selskabslokalet, hvor det skulle foregå, Øjvind kendte af gode grunde ingen personligt i selskabet - havde kun navnene på bestyrelsens medlemmer. Øjvind husker, at et enkelt medlem kom hen og hilste.

Det er ikke sjovt, at være ny i en forening, hvor alle kender hinanden, og det var ikke nemt for ham at blive ”accepteret”, men heldigvis var der et medlem, der den aften tog sig venligt at Øjvind, og de fik en god sludder sammen. Havde Øjvind ikke mødt ham den aften, havde han ikke fortsat med at være medlem af dahliaselskabet. Det var handelsgartneren fra Møen der hjalp ham ind. Forfatteren til artiklen: På cykel til Holland.

At få nye sorter til sin samling var tidligere svært. Øjvind havde læst, at der på et tidspunkt var registreret mere en 40.000 forskellige dahliasorter, og hvordan fik man fat i nogle af dem ?. En henvendelse til selskabets bestyrelse gav ingenting, heller ikke selvom selskabet i en årrække havde prøvedyrkning af nye dahliasorter i Dahliahaven ved Aldershvile slotsruin. Der var mange bede, hvor dahliaerne var opdelt efter blomstens facon, det var noget af et tilløbsstykke. Også Øjvind var tit ude at beundre de flotte blomster, men desværre havde man ikke mulighed for at få knolde herfra.

På et tidspunkt stod selskabet for opformering af de bedste dahliasorter ved stiklinger, og Øjvind fandt ud af, hvem der gjorde det, og hvor det blev gjort. Her var han heldig, og fik noget, af det der stod på ”ønske-sedlen”. Selskabets medlemmer var hovedsageligt professionelle gartnere og en ny henvendelse til bestyrelsen gav fortsat et nej, til køb af knolde, men der var en anden udvej.

Øjvind fik kontakt med en repræsentant fra et frøfirma, der solgte dahliaknolde via import fra Holland, og det lykkedes at få nogle nye sorter, der endnu ikke var kommet i handelen herhjemme.

Det viste sig også, at handelsgartneren fra Møn havde et par store marker beplantet med mange forskellige dahliasorter. Nye sorter kom til hvert år, så en del af sortimentet blev jævnligt udskiftet. Her kunne man købe - alt var til salg - og det blev til tilbagevendende besøg hvert år, så længe den nu efterhånden ældre gartner magtede det store arbejde. Øjvind fik spændende hollandske kataloger, fandt sorter han gerne ville have, og fik hjælp til at få dem hjem.

Efterhånden var der samlet katalogmateriale fra dahlia-dyrkere i Tyskland, England og USA. Det var før internettets tid, så det var pr. brev at bestillingerne nåede frem. Øjvind købte vildt ind, og da der stadig skulle være plads i haven, måtte mange tidligere indkøbte sorter udskiftes, det gav jo så en bedre blomsterkvalitet i samlingen.

I nyere tid har Øjvind tre gange været på skønne ture med andre fra selskabet til Tyskland og Holland. Her har han besøgt dahliahaver, og dahliafirmaer med enormt store marker med dahlia. Det har været nogle fantastisk gode oplevelser, og samtidigt har det givet mulighed for at få endnu flere smukke dahliaer i en efterhånden - igen - for stor samling.

Ja der skal jo være plads i haven (alm. villahave størrelse), så et sorteringsarbejde er nødvendigt. For hver ny sort, der kommer i samlingen, må den sort af dårligst kvalitet udgå, så efterhånden er Øjvind blevet mere kritisk med sine indkøb. Hans samling har i mange år ligget på ca. 600 forskellige sorter, en eller max. to knolde af her hver sort.

Og der kommer jo stadig nye knolde til. Sammen med et par andre bliver der købt ind fra udlandet - et par nye steder er blevet aktuelle: Østrig og Letland. Der har han fundet nye spændende sorter, så der stadig er noget at se frem til hvert år. Det er spændende at se de nye blomster, når de springer ud. Efterhånden er der ikke meget, man ikke har set før, eller i hvert fald minder om noget man har eller har haft, selvom det nu nærmer sig 50.000 forskellige registrerede dahliasorter.

Her i efteråret er det tid til at bestille nye dahliaer hjem, og jeg spurgte Øjvind, om han ville fortælle om hvordan man gør som tiltrækker, og hvordan der bliver navngivet.

I England havde Øjvind en rigtig god kontakt til en dahliablomsterven, og samtidigt fik han også kontakt til USA. Her var han så heldig at ”falde i hak” med et familiefirma – de tiltrak nye sorter og solgte knolde til hele verden. En årlig bestilling af nyheder herfra indgik i Øjvinds samling, og han sendte også egne dahliatiltrækninger derover til ekspertvurdering. Der kom en positiv tilbagemelding på de nye sorter, og i de efterfølgende år blev flere nye sorter sendt til vurdering.

I USA havde de prøvedyrkning, hvor både amatører og professionelle kan deltage. De tilsendte knolde bliver udplantet i bestemte ”trial gardens”, og i hele vækstperioden og under blomstringen vurderer og pointgiver virkelige fagfolk så de nye dahliasorter. Der er et minimum pointantal, der skal opnås, ellers bliver planten kasseret. Opnår planten gode resultater bliver den igen udplantet året efter, og skal igennem samme system en gang til. Lykkes det stadig med gode point, så gentager samme fremgangs måde sig så på tredje år. Hvis så den nye dahlia efter tre år har vist samme positive resultat, betragtes den som ”stabil”, og kan ”frigives”. Øjvind deltog i dette projekt i en årrække, og fik anerkendelse for sit arbejde med nye tiltrækninger, der blev frigivet og godkendt.

Når en ny dahliasort af egen tiltrækning bliver frigivet, udstedes et certifikat som tiltrækkeren får. Øjvind har altid været glad for de meget spættede sorter, og fire at disse spættede er anerkendt i USA, bl.a. ”Rolf” og ”Mikkel”. I det internationale dahliaregister over tiltrækkere er Øjvind at finde med bogstaverne GGL: Gregersdal, Danmark.

Som tiltrækker af nye sorter har man den fordel, at kunne få 50% af indtægten af første års salg. Endvidere kan man selv navngive den nye sort. Men som det altid er med nyheder: materialet er ”very limited”, som de siger ”over there”, selvom rodknolden bliver delt op i små ”chiken legs”. Prisen for et sådan stykke rodknold er ca. 25-30 USD – det lyder måske af meget, men der bliver ikke meget til ”producenten”. Det koster også at deltage i prøve-dyrkningen, ca. 1.000.- kr. pr. sort, og da ikke alle sorter opnår minimumpoint, var der ikke det store overskud. Spændende var det at forsøge og få lov til at deltage. Andet år efter ”frigivelsen” står det dahlia-firma, man har indgået aftalen med, for det videre salg, dvs. at tiltrækkeren dermed afgiver rettighederne, men det er betingelserne som ”amatør”.

De nye dahliatiltrækninger, der var værd at bevare, skulle jo have et navn. Øjvind brugte fortrinsvis drenge- og pigenavne eller navne på kendte personer, som dog ikke vidste noget om det. Da han ikke solgte af sine ”produkter”, der var navngivet med en kendt person, var det kun i hans eget dahlia-kartotek at navnene stod, så det kunne ingen have ondt af !.

De sorter, der blev frigivet og solgt i USA, havde i begyndelsen almindelige drenge- og pigenavne, senere brugte han, som andre tiltrækkere, sit eget navn først, så hans tiltrækninger kom til at hedde ”Gregers …..” og så videre.

Jytte Nielsen

 

Andre artikler i samme kategori « På cykel til Holland Fra Knold til Skønhed »