Fra Knold til Skønhed

Af pensioneret handelsgartner Claes Scott Magle Pedersen

Hej til alle læsere! Inden jeg begynder på min artikel, vil jeg lige fortælle jer, at jeg er gartneruddannet, og mit navn er Claes Scott Magle Pedersen. Jeg har altid haft med dahlia at gøre fra a til z. – Jeg skal lige fortælle jer læsere, at jeg har handlet med dahlia, dels knolde og stiklingesalg om foråret, og solgt afskårne dahlia fra ca. første august og indtil den første nattefrost, i hele 35 sæsoner på Københavns Grønttorv i Valby, så derfor hermed én artikel om den dejlige dahlia-georgine- blomst. 

Her i det herrens år 2012 skal jeg på opfordring fra adskillige sider, forsøge at skrive og uddybe en forhåbentlig interessant beretning om én af planterigets skønneste og mest variable farvermæssige blomster, der findes på denne jordklode, - nemlig georginer. Så derfor en forhåbentlig interessant udgave af en let læselig dahliaberetning. 

Som tidligere nævnt blev Dansk Dahlia Selskab stiftet i 1951, og kom hurtigt op på 100 medlemmer. I dag er der mange, mange gange flere, så det er tegn på, at det var en god idé at starte sådan en blomstrende forening. Udstillinger blev afholdt hvert år med en flot tombola, der altid gav et stort overskud til foreningen. De flotte udstillinger var i en årrække i Haveselskabets Have på Frederiksberg og senere i mange år i Rødovre Centrum, hvor det blev et stort tilløbsstykke set og rost til skyerne af en masse interesserede mennesker fra det ganske land. 

 007 Thomas Edison

 Thomas Edison

Er man først blevet bidt af interessen for dahlia, slipper man den aldrig, men fornyer sin viden om dem år for år. Noget af det letteste for mig er netop at skrive en lille beretning, da jeg helt fra kravlestadiet har bevæget mig rundt i et væld af de skønneste dahliaer, der findes i denne verden. Selv mange år før jeg blev født, var der masser af dahliaer i min familie, da min fader fattede stor interesse for dahliablomsten i en meget ung alder. Jeg har hørt og set på tryk, at han dyrkede omkring år 1930 hele 6 tønderland med dahlia, nedskrevet står der 100.000 stykker. Jeg er selvfølgelig lidt i tvivl, men håber at det passer. I sin blomstrende forretning udstillede han på en gang 200 forskellige sorter. Det må have været interessant for dahliapublikummet. Så i 1951 stiftede min far (T.H. Petersen) så Dansk Dahlia Selskab. I starten var medlemmerne avlere plus amatører. I dag er det faktisk kun amatører, men mange af dem særdeles professionelle. 

Har man først fået interesse for Dahlia, slipper man den aldrig. Det bliver lige som at samle på frimærker, der findes nemlig adskillige tusinder af sorter over hele verden. Alle næsten navngivne, og hver år opstår der en masse nye sorter, så man kan blive ved med at forny sin samling. Det er noget, man aldrig bliver færdig med.
Her i Danmark er nok en af de allerbedste sorter lavet for længe, længe siden på følgende måde:
I året 1920 fandt min far på sin forsøgsmark en lille svag georgineplante, der var fremkommet fra frø. En krydsning mellem en stor pæon-dahlia og en lille pompom-georgine. Den gav første år kun én blomst. Men denne tiltrak sig hans særlige opmærksomhed, da både blomsten, farven og blomsterstilken var noget ganske egenartet. I det den ikke lignede nogen andre tidligere kendte arter.
I de kommende år opformerede han denne plante, og i skønhed og kvalitet overgik den de største forventninger. Den blev beundret af hans fælles fagfæller og private kunder, og særlig af daværende udenrigsminister Greve Carl Moltkes frue efter hvem sorten fik navn. I året 1927 blev denne sort udstillet på den store landsudstilling i Forum og fik tildelt ”Sig det med blomster”´s store ærespræmie, som var udsat for den bedste nyhed blandt snitblomster. Ved at bruge den samme krydsningsproces lykkedes det min far at fremdrive den samme type georgine i andre farver, således at han i 1932 kunne udstille Grevinde Carl Moltke typer i alle farvenuancer fra mørklilla, lyseblå, vandblå, lys og mørk bronze, mørkerød, rosa, ren gul, hvid med lilla kant, og til helt snehvid. Alle disse gode nyheder blev på udstillingen tildelt ”Almindelig Dansk Gartnerforenings” guldmedalje. Disse nyheder fik selvfølgelig danske navne, nemlig: Viking, Prins Hamlet, Thyra, Dronning Margrethe, Dronning Dagmar, Thor, Dyveke, Gorm og Odin, Grevinde Danner, Nordstjernen og Kamma. Ligeledes tiltrak min far nogle fremragende storblomstrende sorter. Nyheder der næsten tog pippet fra en. Nævnes skal nogle få af de allerbedste. Først og fremmest Dagmar Carstensskjold, hvid med lilla kanter. Prinsesse Axel, smuk høstfarvet bronze, og Knud, meget stor kuglerund langstilket og mørk lilla. Også i udlandet blev dahliaerne udstillet, i Como fik de guldmedalje, stor sølvmedalje og sølværesmedalje i Antwerpen, og fortjenstcertifikat i Haag. Bortset fra alle disse spændende udstillinger i udlandet, så blev der også eksporteret mange af de hjemmelavede sorter til andre lande, således til England, Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Schweiz, U.S.A., Canada, Argentina og Paraguay. Så rejste man i alle disse lande, og kunne se danske dahliaer. Her hjemme var dahlierne også fordelt over hele landet, da der ikke fandtes en eneste gartner, der dyrkede dahlia til snit, uden at de havde min faders dahlia som hovedsorter. 

097 Vulcan

Vulcan 

Nu er vi først i 1950érne, der er også noget interessant at lægge mærke til. En lille Topmix kaldes Bonnie Esperance, rosafarvet marguritagtig, blev købt hjem fra Holland. Den blev stammoder til en hel række forskellige farver, der blev frembragt i løbet af nogle få år. Altså lige pludselig var der Topmix i alle mulige farver. De var alle fantastisk gode som bordpynt. Alt der blev skåret, - cirka 500 bundter dagligt blev nemt afsat på Københavns Blomstertorv til glade blomsterhandlere, der helt sikkert har tjent tykt på dem. om tidligere nævnt blev Dansk Dahlia Selskab stiftet i 1951, og kom hurtigt op på 100 medlemmer. I dag er der mange, mange gange flere, så det er tegn på, at det var en god idé at starte sådan en blomstrende forening. Udstillinger blev afholdt hvert år med en flot tombola, der altid gav et stort overskud til foreningen. De flotte udstillinger var i en årrække i Haveselskabets Have på Frederiksberg og senere i mange år i Rødovre Centrum, hvor det blev et stort tilløbsstykke set og rost til skyerne af en masse interesserede mennesker fra det ganske land. 

Nu nok om gamle dage, hvor alting var så godt, nu skriver vi jo 2012, så selvom man syntes at mange ting var som for få måneder side, så er tiden jo gået med dahlia – set på en god måde. I dag kan man købe dahliaknolde til en rimelig pris. Kæmpe stort udvalg findes der, så noget for en hver smag, men alting importeret fra Holland, der producerer millioner af knolde til det meste af verden hvert eneste år.

Nu får I lige to sandfærdige historier om dahliaer.

Den første var dengang, jeg aftjente min værnepligt og blev sendt på kongevagt på Fredensborg. En dag, da vi havde frivagt, viste en officer os rundt indendørs på slottet, da jeg passerede Kong Frederik den niendes skrivebord, så jeg til min store overraskelse, at det eneste majestæten havde liggende på bordet, var min faders blomsterkatalog. Senere fik jeg at vide, at det var fordi, Dronning Ingrid også var meget interesseret i min faders dahliaer.

Nu anden sandfærdige historie: Der var engang, som alle eventyr starter med, at jeg var på K.G.T.´s blomstertorv i Valby, da jeg mødte Bjarne Als fra Berings blomster, og jeg fik en morgensnak med ham. Roste hans store indkøb af blomster, og sagde til ham, at de måtte i hvert fald tjene mange penge, hvis de købte så stort ind hver gang de var på torvet. Hvortil Bjarne Als svarede med bedrøvede ord, at det ikke er hver uge, at der er en Dronning, der dør. Men vi har ikke noget der symbolisere Dronning Ingrid, men det havde jeg. Selvom det var oktobermåned, havde jeg stadig dahliaer, der ikke havde fået frost. Blandt andet havde jeg dahliaen Kronprinsesse Ingrid, en af min fars bedst lavede dahlia, navngivet i 1935, da Kronprinsesse Ingrid blev forlovet med Frederik den 9. Lynhurtigt skar jeg en flot buket, afleverede den til Bering, der sørgede for en pæn bårebuket, der blev placeret helt oppe ved Dronning Ingrids kiste.

220 embrance

Embrece

En anden interessant ting er måden at lave nyheder på. Frø tages i løbet af sæsonen af de mange forskellige dahliatyper. Sås ud det følgende år. Kommer der så et par evt. gode dahliaer frem, gemmes de specielle knolde, og det følgende år efterprøves de, for at se om de lever op til forventningen om en interessant nyhed. Et godt resultat er én promille af de udplantede frøplanter, så det kræver en masse plads og arbejde at frembringe bare et par nyheder hvert år.
Jeg husker et år, resultatet var bare et stort nul, arealet var på 3000kvadratmeter. De eventuelle nyheder var afmærket med bambuspinde, så de let kunne opgraves efter nattefrosten. Da dette skulle gøres, og alle dahliaerne var totalt sorte i løvet, så havde det vist sig, at nogle børn havde fjernet alle bambuspindene. De var nemlig eminente til flitsbuer, så et helt års arbejde var totalt gået i vasken. Heldig har jeg selv været, at frembringe nogle dejlige Carl Moltke typer i følgende farver, rød, hvid, hvid med lillaskær, rosa, laks, gul og en lilla (op til 2meter høj).

Dahliaens beretning er et uudtømmeligt emne, som i min artikel selvfølgelig også omhandler dens historie. I dahliabøger, verden over, er der skrevet en hel del om dens oprindelse, dens indtog i Europa i gamle dage. – Som alle ved, stammer dahliaen fra Mexico og Guatemala. Helt tilbage i 1700års tallet ved man nu, at de oprindelige dahliaer groede i bedste velgående derovre. De indfødte indianere dyrkede dem lige frem, som vi dyrker kartofler og spiste deres knolde, der desværre ikke smager alt for godt, men dog spiselige. Det interessante er at ovre i frøfirmaet i England, der hedder Thomsen and Morgan kan der stadig købes frø af den oprindelige dahlia fra 1700tallet.

Historien er kort og godt fortalt i så mange dahliabøger om, at de første dahliaer kom til Europa i meget gamle dage, - først til Spanien. Så fik England og Holland planter, som der så blev videreudviklet, og derpå bredte de sig, som en stormvind til alle andre lande i Europa, dermed også Danmark.

Dansk Dahlia Selskab stiftet i 1951 af handelsgartner Th. Petersen blev og er en dejlig interessant forening at være medlem af. Inden for blomsterverdenen vil jeg sige at nummer et i rækken er helt afgjort dahliaen. Skønnere haveblomst findes ikke, og alle haver i Danmark burde have adskillige eksemplarer hvert år, da det er den mest fascinerende og flotteste haveblomst, der findes. Har man først dem i haven, har man altid en flot buket, når man skal i byen eller blot til sit eget spisebord.

Alle interesserede, der har dahlia i haven, kan lave deres egne sorter ved at tage frø. Enten kan man selv bestøve og udvælge to egnede sorter. Man krydsbestøver og dækker dermed plasticposer over, og så vente spændt på resultatet, eller man kan lade naturen gå sin gang og selv råde og lade bierne krydse dahliaerne, det kan i nogle tilfælde give et fantastisk godt resultat.

052 Spartacus PH

Spartacus

Årets gang med dahlia er en dejlig hobby, hvor man alle årets 365 dage beskæftiger sig med sine dejlige planter, tænker på dem og for det meste tilser at alt står vel til. Allerede første januar starter jeg med at sætte dahlia til forspiring, inden februar er de første stiklinger klar til at blive stukket, så tilses de hver dag, så går det bare slag i slag, og inden man ved af det, er det majmåned udplantningen står for døren. Derefter passes og plejes planterne. En masse blomster viser sig i augustmåned til stor tilfredshed for en selv. Når nattefrosten sætter ind i oktobermåned, graves knoldene op, og opbevares helst i kælder, frostfrit eller som det allerbedste i en kostald. Anskaf bare så sådan én, så er der også letmælk til næste forår, og så starter blomstersæsonen igen.

Man har altid en dejlig og tilfredsstillende have, når man fylder sine bede med dahlia, for samtidig med, at det er et smukt syn at se alle disse forskellige typer med alverdens skønne former og farver, så er det samtidig en stor hjælp at have dem i haven, da en af deres herlige egenskaber er at når de først er i vækst ja så kvæler de simpelthen alt ukrudt. Blot man holder rent med skuffejern om planterne i forsommeren, så skal de nok selv besørge resten. I sær i gamle haver er der steder, hvor alle andre blomsterkulturer medfører uendeligt slid med at holde ukrudtet nede, her løser georginerne det ellers uløselige problem, - de renser jorden bedre end kartofler.

Vi ved, at en masse mennesker i England er helt vilde med dyrkning af Dahlia, de konkurrerer hvert år om at have den flotteste dahlia. På deres udstillinger er det normalt kun at udstille en flot blomst i en vase til bedømmelse, så der står gerne adskillige rækker på denne måde til beskuelse, - flere hundrede vaser ad gangen. I England er der også lavet mange nye sorter i de forskellige dahliagartnerier. Jeg har besøgt Jescots Dahlia Nursery, det var meget interessant at se hans flotte dahlia, der havde været udstillet i Europa og vundet store præmier. En, nærmest Moltketype i forskellige farver, var frembragt på gartneriet og blev selvfølgelig kaldt Jescots …. Hvorfor det, jo fordi gartnerens kone hed Jes og de startede som unge mennesker deres løbebane inden for faget med at bebo en cottage. Ligeledes, som i England, er der også i Danmark lavet adskillige nye dahlia sorter.

Min far var en heldig dahliaopfinder, kan man vist roligt sige. De nyheder han lavede var mange, kun skal jeg nævne de, som man har bevaret indtil nu; den populære Topmix i forskellige farver, der er stadig følgende Topmix nr. 9 gul, Topmix nr. 27 bronze, Topmix nr. 116 orange, Topmix nr. 152 rosa, Grevinde Carl Moltke, Jubilar, Mor Trein, Kronprinsesse Ingrid og Dagmar Castenskjold.

En af de berømteste danske dahlia, min far lavede, var nok dannebrogeorginen enkelt blomstrende med de danske farver rød og hvid. På Christian den tiendes fødselsdag kunne man fylde torvebilen helt op med disse herlige blomster, der simpelthen blev revet væk på blomstertorvet.

005 Traute A

Traunte

Lige inden afslutningen på min artikel, skal jeg lige bemærke, at der stadig hvert år kommer nye spændende dahliasorter fra blomsterlandet Holland til øen Amager. Amager – Øen hvor alle de omtalte dahliasorter jo har groet, og der ligger faktisk en historisk begivenhed bag denne artikel eller rettere forud for den. Thi havde Christian den 2. ikke kissemisset med Dyveke på Ankerhus, senere på Hvidøre og sidst på Amagertorv, og havde kongen ikke om end på en anden måde lavet sig besnære af mor Sigbrit, så var denne artikel aldrig blevet skrevet her i den gamle Hollænderby, St. Magleby. Stor tak til alle jer, som gad læse med. Til slut en frisk dahliasang der synges på melodien jeg elsker de grønne lunde

1.
Her kommer vi Dahlia fine
Vi kommer i række og rad
Med højtid i ord med smile
Vi synger et lille kvad.
4.
”Mor Trein” er en sikker vinder
sit hoved så flot hun bær
At nå de højeste tinder
Der har vi jo ”Frederiksberg”
7.
Så er der ”Andreas den Pinke"
Der så kækt med ho´derne står
En kontrast med farver der svinge
Den ”Bonnie Blue” jo går.
2.
Grevinde og stolteste moder
Som er kendt over land og by
Dog skønnere er hendes ”poder”
De vinder sig "pris og ry"
5.
Så lysende gult den stråler”
Yellow-Star” i række står
Med ”Golder Charmer” og nyder
Det mylder af ”Top-mix” små.
8.
De små ”Pom-Pomér” svæver
I farvespektrets glød
Og ”Martha Margrethe” hæver
Sit hoved i smukkeste rød.
3.
Kronprinsessen der aldrig svigter
Er skøn som den unge vår
Den ved, hvad der ret forpligter
Til hjerterne ind den går.
6.
”Trelawny” med kæmpe ho´der
Så perfekt blev stillet op
”Tu-Tu” en mindre broder
Så hvid som et isbjergs top.
9.
”Jubilaren” ej vi glemmer
Og skuer mod fremtids mål
Et ”Hurra” til vores venner
Vi takker jer med en ”Skål”.

 

308 Fascination

Fascination