Hvad plager vores dahlia – og hvad kan vi gøre ved det ?

Sygdomme m.m. hærger, her er en kvikguide: 

 

STÆNGLER

  • grønne/sorte bladlus, sidder som regel ved blomsterknopperne: fjernes nemmest med en blød pensel, lusene kan nemt børstes af
  • lave og forkrøblede stængler/planter: skyldes virus - destruer planten

plager01Virus

  • spinkle, lyse planter: årsagen er kvælstofmangel, tilfør gødning
  • stiklingeplanter, der rådner efter roddanning: skyldes rodbrand

plager02Sorte bladlus

BLADE

  • Sammenrullede, specielt de nederste på planten: årsagen er jordlopper - klip bladene af og destruer dem
  • bladene bortgnaves, ofte er kun ribberne tilbage: årsagen er angreb af ørentviste. De er natdyr og gemmer sig om dagen, men kan indfanges i f.eks. omvendte   urtepotter med træuld i, opsat på en bambuspind
  • misdannede nye blade, hullede og misfarvede, udtørring af nye bladspidser: skyl-des trips/havetæger – bladene klippes af og destrueres
  • huller og afgnavning i bladene: årsagen er snegle – disse kan indfanges i f.eks. ølfælder
  • mat gulfarvning, særligt ved bladnerverne: årsagen er spindemider – klip bladene af og destruer dem
  • hvide prikker på bladene, ofte i rækker: skyldes cikader – klip bladene af og destruer dem
  • pletter på bladene, først lyse, senere blågrå, evt. med gulbrun rand og misfarvning af bladet: årsagen er bladbrand – klip de første angrebne blade af og destruer dem. Breder angrebet sig til hele planten, bør den graves op og destrueres. Bladbrand må IKKE forveksles med ”døde” blade, for der sker hele tiden en naturlig nedbrydning af bladene med misfarvning og pletter. De ”gamle” blade dør, og nye skud vokser frem ved bladbasis.

 

plager03 plager04

Bladbrand

  • vissen bladrand: årsagen er kalimangel
  • ”Mosaiksyge” - ”mønster” på bladene: destruer planter for den går alligevel til
  • meldug: klip de først angrebne blade af og destruer dem. Breder angrebet sig til hele planten, går den til og skal destrueres. Meldug kan brede sig MEGET hurtigt, og kan på den måde ødelægge en hel plantesamling. Roser med meldugangreb er til smittespredere til andre planter.

BLOMSTER

  • afgnavning af kronbladene: specielt de tofarvede med hvide spidser er interessante både for snegle og ørentviste.

KNOLDE

  • ved vinteropbevaring: sortfarvning under ”barken” – skyldes frostskade, knolden skal destrueres
  • hvidligt skimmel specielt omkring stabene; skyldes svampeangreb, kan fjernes med en Atamonopløsning
  • Blomkålsagtige knuder ved stængelbasis: årsagen er krongalle – kan med held bortskæres men hvis angrebet fortsætter, må man destruere knolden 

plager05Knold med råd

Alle foto i artiklen er taget af Pernille Højsgaard

 

Andre artikler i samme kategori Dræbersneglen »