Generalforsamling 2024

Indkaldelse til generalforsamling

 

Følgende er det muligt at downloade:

Bemærk,
webshoppen er Lukket men åbner igen til november 2023

 Det er kun medlemmer der kan bestille stiklinger gennem DDS.

 

Tidligere Bestillings CDer på Youtube

Tilbage til Medlemssider
Hvem kunne have troet at 3 små dahliaknolde i barndommen kunne udvikle sig til et liv fyldt med dahlia. Selv efter de værste år med mange mistede knolde hvor man kun har stået med navneskiltet tilbage fra en elsket afgået sort, så er man alligevel steget til hest igen, og…
Tilbage til Dyrkning
Af Camilla Plum, kogekone og forfatter, Fuglebjerggaard Man tror det er løgn, men også georginer, Dahlia, er spiselige, både blomsterblade og rødder. Rødderne blev oprindeligt taget med tilbage fra den nye verden af Columbus både som pryd-plante og som et spiseligt alternativ til andre rodfrugter. Georginer stammer fra Mexico og…
Tilbage til Erfaringer
Nu har vi snart overstået den tid på året, hvor vejret ikke opfordrer til udendørs arbejde, og hvor de sidste dahliaknolde er lagt på hylder i kælderen. Billeder af årets blomster er sat i orden, næste års stiklinger fra Holland er bestilt, og de udenlandske kataloger er pløjet igennem. Hvis…
Tilbage til Dahliatyper
Selvom jeg er nybegynder udi dahlia-dyrkning, har jeg fået en god erfaring med opbevaring af knoldene i vinteren 2010/11. I denne artikel vil jeg fortælle lidt om min metode. Korrekt høst og efterbehandling er meget vigtig for god opbevaring. Jeg gravede knoldene op i oktober, når den grønne del af…
Tilbage til Opbevaring

Siden er blevet oprettet med ønsket om at sprede viden om Dansk Dahlia Selskab, og ikke mindst den smukke, farverige plante som selskabet repræsenterer.

Dahliaen er en af de mest iøjnefaldende blomster i danske haver. Den er nem at dyrke og findes i en mangfoldighed af farver, former og størrelser, så enhver må kunne finde netop den dahlia, som han eller hun vil elske.

Nogle mennesker undgår dahliaer, fordi knoldene ikke tåler den danske vinter, og derfor skal graves op efter første nattefrost. Selvfølgelig ligger der et arbejde i dette, men det må ikke afholde nogen fra at forsøge sig med en enkelt plante eller to… eller mange. Gider man ikke grave knoldene op, kan man betragte dem som sommerblomster og starte næste sæson med nye stiklinger eller knolde.

Vælger man de enkeltblomstrende, beskedne dahliaer kan de glimrende plantes i staudebedet, da de let falder ind med bedets mange andre blomster. Er man mere til de store, bombastiske typer, er det nok klogt at holde dem i en selvstændig gruppe.

Kik rundt på siden her, besøg blomstergalleriet og prøv dig frem.  Når du har set den første dahlia blomstre i din have og plukket buketter af den hele sensommeren igennem, må du nok overgive dig, og så håber vi at se dig som medlem  i Dansk Dahlia Selskab.

Rigtig god fornøjelse 

 

Info til medlemmer

Stiklingeudlevering

Dagene 23. maj til 26. maj. 
Se nærmere Under Kommende arrangementer.

Knoldebytte, Blomstermarked, Rosenkåring mm. kan også ses på Kommende arrangementer.

Mød andre medlemmer på Facebook.

Personoplysninger. Læs Privatlivspolitik for Dansk Dahlia selskab her.

Hvis du endnu ikke er medlem kan du gå ind på indmeldelses siden.

forside01
Foto Margaret Foverskov
forside02
Foto Margaret Foverskov
forside03
Foto Jørgen Møller
forside04
Foto Jørgen Møller
Tilbage til Om DDS

Dahliaen stammer fra Mexicos højsletter. Man kender meget lidt til den, før den optræder i aztekernes kultur i 1400-tallet. Atzekerne brugte den både som pryd- og nytteplante. Knoldene blev anvendt til føde, angiveligt både for mennesker og dyr.  Man mener også, at den blev anvendt til medicin og fra illustrationer kan man se, at den indgik som pryd til ceremonielle formål, som eksempelvis bryllupper. Men det er svært at verificere den nøjagtige udnyttelse af planten, da meget af azekernes kultur blev ødelagt under den spanske erobring.

I 1570 sendte den spanske Kong Philip II Francisco Hernadez til Mexico for at studere de naturlige ressourcer i landet.  En lektor i Hernandez’ selskab skabte de første kendte tegninger af dahliaer, som blev udgivet i 1651.

I 1789 sender direktøren for Botanisk Have i Mexico City nogle plantedele/frø til abbed Antonio Jose Cavarillas, der var direktør for den Botaniske Have i Madrid.  Her arbejde også en ung svensk botaniker ved navn Andreas Dahl. Cavarillas og Dahl arbejde med at udvikle nye planter af de tilsendte frø fra Mexico, og fik fremavlet 3 nye plantearter. Cavarillas var så glad for sin svenske elev, som havde udført et fremragende arbejde og besluttede derfor, at navngive planten efter ham, deraf navnet Dahlia. De tre nye plantearter fik navnene Dahlia Pinnata, Dahlia Rosea og Dahlia Coccinea og er forfædre, til alle de dahliaer vi kender i dag.

Inden for samme århundrede som Cavarillas og Dahl arbejde med dahliaer i Madrid, var der i Berlins Botaniske Have en tysk farmaceut og botaniker, der også arbejde med planter fra Mexico, herunder åbenbart også dahliaer, idet denne botaniker og direktør for haven, Carl Ludwig Willdenow (1765-1812) navngav planten georgine efter en anden farmaceut og opdagelsesrejsende, russeren Johan Gottlieb Georgi.  Hvorfor dahliaen skulle opkaldes efter Georgi er lidt uklart, da han på ingen måde kan forbindes med planten, men det har formentlig været en gestus fra Willdenows side. Navnet georgine har været meget anvendt i norden og Østeuropa, og mange mener stadig, at det er det sande navn. Imidlertid er, ikke uden debat, navnet dahlia blevet slået fast, som det formelle botaniske navn.

Fra Madrid spredtes frø Cavarillas planter langsomt ud over hele Europa.  Man erfarede, at planterne var naturlige hybrider, og derfor meget lette at fremavle til nye typer, og gennem årene er de blevet udviklet til de mange, ca. 50.000 sorter, vi kender i dag.

I 1856 dannedes The National Dahlia Society i England og senere fulgte nationale selskaber i mange af verdens andre lande. I 1904 blev de britiske og hollandske selskaber enige om et fælles klassifikationssystem og andre selskaber, især i Amerika, startede også en klassificering. Der var til tider stor forskel på opdelingen af sorter, især mellem Europa og Amerika og man startede derfor et verdensomspændende samarbejde, der i 1962 resulterede i registrerings- og klassificeringsprotokol der blev offentliggjort i 1969 og omfattede 15.000 sorter.

Der har siden været stor interesse for forædling af nye sorter. Dahlia findes i alle regnbuens farver undtaget blå, og at opnå netop denne farve er et mål for mange forædlere verden over. Samtidig er der en anden ’mangel’ ved dahliaen: denne smukke, farverige og overdådige blomst er ganske duftløs. Et faktum der må holde mangen en forædler vågen om natten!

Samtidig med plantens udvikling har dens anseelse skiftet fra højtelsket, kostbar, kuriositet, der voksede i de kongelige haver til svulstig dårlig smag i bedstemors bondegårdshave.

I disse år har dahliaen en genopblomstring, og de fleste ser den som et smukt og farverigt indslag i haven. Især i USA og England er det en meget eftertragtet og elsket plante, der mange steder bliver dyrket efter alle kunstens regler og optræder i landsdækkende konkurrencer, hvor de største og smukkeste blomster bliver præmieret. I Danmark har vi ikke tradition for at konkurrere på størst og flottest inden for havedyrkning, når man lige ser bort fra græskar og solsikker, så hos os vælger vi de dahliaer, vi finder mest tiltrækkende og egnede til lige vores have.

 Dahliaer har en fantastisk tiltrækning på mennesker, selv personer, som ikke mener at kunne lide den, har svært ved at ignorere den. Når vi i Dansk Dahlia Selskab stiller op på diverse markeder med alle vore spande med afskårne blomster, kan vi ofte se folk passere forbi med uinteresserede blikke, for kort efter at stoppe op og komme tilbage og stirrer på det fantastiske flor af farver og former – og købe sig en lille blomst eller to. Sådan har det sikkert været siden Cavarillas i slutningen af 1700-tallet begyndte at arbejde med sin udvikling af planten, og sådan vil det sikkert altid være. Dahliaen er ikke en blomst, man bare ser – og glemmer. Moden kan påvirke os til at undgå den i perioder, men dahliaen vil altid bestå. Den er ikke pæn og stilfuld. Den er vidunderlig, som diamanter og chili, som krudt og kanel. Den er simpelthen for ’anmassende’ til at uddø.

Kilder: Georginer fra Gyldendal, Wikipedia, National Dahlia Society

dahliashist01
Dahlia Pinnata
dahliahist02
Dahlia Rosea
dahlishist03
Dahlia Coccinea
Tilbage til Om DDS
Sygdomme m.m. hærger, her er en kvikguide:    STÆNGLER grønne/sorte bladlus, sidder som regel ved blomsterknopperne: fjernes nemmest med en blød pensel, lusene kan nemt børstes af lave og forkrøblede stængler/planter: skyldes virus - destruer planten Virus spinkle, lyse planter: årsagen er kvælstofmangel, tilfør gødning stiklingeplanter, der rådner efter roddanning:…
Tilbage til Sygdomme og skadedyr
Dansk design: møbler, porcelæn, glas m.m. - ja, der er meget, vi kan være stolte af, også af gamle dahlia sorter. Men bliver disse bevaret for eftertiden? Eller går de til? Måske var det en ide at få nogle af dem i vores sortiment. Vi søger vel alle sammen efter…
Tilbage til Dahliatyper
Det er så absolut den gruppe af dahliablomsternes facon, der er mest omfattende rent antalsmæssigt. Blomsternes størrelse er fra ca. 12 cm. Ø til omkring 30 cm. Ø. Ganske få sorter kan dog blive endnu større - helt op til omkring 40 cm. Ø. De dekorative dahlia er opdelt i…
Tilbage til Dahliatyper
Side 15 ud af 72

Galleriet indeholder alene de dahlia der har været solgt af foreningen. Finder du fejl skriv til webmaster@danskdahlia.dk