Noget af det første man lærer om dahlia, er at de ikke kan tåle frost. Og når man har set effekten af den første nattefrost på sit dahliabed, så ved man at det passer. Derfor er det et fast ritual at dahliaerne bliver sat i jorden hen på foråret, når der ikke længere er risiko for frost, og gravet op igen om efteråret når nattefrosten sætter ind.

Men med lidt held behøver det ikke være sådan.

Vinteren 2015/2016 var meget mild. Vores dahliaer stod med blomster helt frem til DDS' juleafslutning den 18. november – men så den 21.-22. november kom der tung tøsne og hård frost her i København. Det var blot et par dage, så vendte det milde vejr tilbage. Alt det grønne ovenover jorden var selvfølgelig klasket sammen, men der skal mere frost til før knoldene nede i jorden tager skade.

Så knoldene blev liggende, for jeg havde alt for travlt til at gå i haven i december. Der var en enkelt nat eller to med et par graders frost, men slet ikke nok til det gik i jorden. Og efterhånden som julen nærmede sig uden den mindste antydning af rigtig vinter, spirede tanken: ”Gad vidst om vi ikke bare kan lade dem blive liggende?”

Men omkring nytår begyndte det at rumle med trusler om frost og vinter i vejrudsigterne. Ikke voldsomt, men dog nok til at noget måtte gøres. Nu blev det en udfordring: Kan man overvintre dahlia på friland i Danmark?

I byggeriet bruger man isoleringsmåtter for at holde frost ude af mørtel og beton når man arbejder om vinteren. Rockwool har nogle vintermåtter beregnet til udendørs brug i en størrelse (1x3 meter), som tilfældigvis passer fint til de dahliabede, vi har i haven. Så måske var det løsningen? Jeg hentede otte vintermåtter i vores lokale byggemarked lige inden nytår og lagde ud over dahliabedene. Teltpløkker og noget reb til at holde fast på dem så de ikke blev taget af vinden, og så var det ellers bare at vente på lunere tider.

Helt hen til midten af marts var der både en- og to-cifrede frostgrader. Mest om natten, men også nogle isdøgn med frost både nat og dag. Men omkring jævndøgn begyndte vejrudsigterne at se bedre ud så vi fjernede måtterne.
Nogle erantis under måtterne var blevet godt ranglede, og der var en enkelt mus som havde fundet et dejlig lunt vinterhi – men ellers så det fint ud.
En finger ned i jorden og mærke på et par knolde, de var faste og så ikke ud til at have taget skade. Nu måtte vi så bare vente igen, for at se om de ville begynde at skyde.
April gik uden antydning af skud.
Den første halvdel af maj var dejligt lun - Store Bededag, Kristi Himmelfart, pinse … sker der ikke snart noget?

Regnvejret i pinsen var det der skulle til, og da solen kom frem den 19. maj var der piblet skud frem fra en masse dahliaer. Nogle var lige kommet op over jordoverfladen, nogle 1 cm, nogle 2 cm, helt op til 5 cm lange mørkegrønne skud på nogle af de ældste (og største) knolde. Tilfældet ville at jeg netop den dag havde været på planteskolen og set dahliaer i blomst, så længslen var stor – og den blev altså belønnet!

Hvordan klarede de sig så?
Ganske fint. Ud af cirka 250 dahliaer mistede vi omkring 10, og det er faktisk færre end når de overvintrer i kælderen.

Så man kan godt overvintre dahlia på friland i Danmark. Hvis altså vinteren er mild, og hvis man ikke har flere kvadratmeter dahliabed end hvad der nu kan være i en almindelig (lille) villahave.

Og ud over at jeg slap for arbejdet med at grave knoldene op og sætte dem ned, så er blomstringen også kommet i gang lidt hurtigere i år end normalt – de første blomster sprang ud lige omkring 1. juli.

Efterskrift:
Artiklen kom til at ligge hen over sommeren og efteråret, så nu i december 2016 kan jeg gøre status: Det blev en rigtig god Dahlia-sommer. Planterne havde kraftigere stængler end året før, og der var masser af blomster. Mit indtryk er klart at planterne kom hurtigere og kraftigere i vækst end de foregående år, hvor de har været gravet op.

Nu prøver jeg at gentage forsøget i den kommende vinter, så må vi se om det går lige så godt nu hvor meteorologerne rasler med at det bliver en kold vinter. Hvis ikke, så bliver jeg en travl kunde ved næste knoldebytning!

Henrik Størner, Vanløse