Hestemøg er møg!

Sideløbende med formandens gødningsforsøg, er der også andre, der har gjort deres erfaringer. Dahlia er en blomst man kun kan elske, men man kan også elske den så meget, at man er ved at elske den ihjel – det sket for mig.

Jeg havde givet dem NPK gødning lige efter udplantningen, ca. 1. juni og de voksede sig store og flotte. Da dahlia iflg. flere forskellige hjemmesider, godt kan lide gødning senere, så tænkte jeg, at det måtte være ca. 1. august. Omkring d. 20. juli hentede jeg noget frisk hestemøg, som jeg strøede ud mellem planterne i et godt lag, og for at gøre det ekstra godt, så vandede jeg det meget grundigt, og prøv så at se på billederne, jeg troede jeg skulle dø. Det gør jeg aldrig igen.

vagn1pix

Først troede jeg, det var virus og kasserede 7 planter, men fandt så ud af, at da jeg havde været så dum at gøde med for rigeligt, friskt hestemøg, så kunne det også være, at planterne var ved at æde sig ihjel. Bladene var meget krøllede og planterne hang. Jeg fjernede alt gødningen og tog simpelthen min hækkesaks og klippede dem ned til ca. 30 cm, og herefter groede de pænt og krøllede ikke mere. Hvordan kan man være så dum at bruge så meget møg !

Vagn Nielsen

vagn2pix

vagn3pix

Foto: Vagn Nielsen

 

Andre artikler i samme kategori « Lidt erfaring Små gode råd ved dahliadyrkning »