Mens jeg redigerede et nummer af Dahlia-Nyt, funderede jeg lidt. Hvorfor skriver vi (i DDS) og mange andre egentlig skiftevis Dahlia med stort D og lille d?

Jeg satte mig for at undersøge det, og gik ind på hjemmesiden sproget.dk. Her kom tre henvisninger en til Retskrivningsordbogen, en til Den danske ordbog, og en til Ordbog over det danske sprog. I alle tre ordbøger er det med lille. Det er muligt at komme videre til teksteksempler på korpus.dk, og her er 45 teksteksempler, hvor der skiftevis er brugt stort og lille d.

Jytte Nielsen, foto af samme 

Flere søgninger gav ikke noget resultat, og jeg kontaktede derfor Dansk Sprognævn. Udmeldingen er helt klar: dahlia skal skrives med lille d, og det har vi skulle gøre, siden det blev afskaffet at skrive navneord med stort!

Så langt så godt, men hvorfor er vi så fortsat. Det er vi sandsynligvis fordi der er en undtagelse. Når vi taler om det latinske eller botaniske plantenavn Dahlia variabilis, så skal det med stort, men ellers ikke. Som jeg fik oplyst: i dag vil vi ikke skrive en Erantis og en Krokus. Årsagen til at det stadig er udbredt at skrive dahlia med stort D er nok, at der tilfældigvis er et sammenfald mellem det danske og det latinske plantenavn.

Jytte Nielsen

Kilde: Dansk Sprognævns spørge-telefon