Dahliaen stammer fra Mexicos højsletter. Man kender meget lidt til den, før den optræder i aztekernes kultur i 1400-tallet. Atzekerne brugte den både som pryd- og nytteplante. Knoldene blev anvendt til føde, angiveligt både for mennesker og dyr. Man mener også, at den blev anvendt til medicin og fra illustrationer kan man se, at den indgik som pryd til ceremonielle formål, som eksempelvis bryllupper. Men det er svært at verificere den nøjagtige udnyttelse af planten, da meget af azekernes kultur blev ødelagt under den spanske erobring.
I 1570 sendte den spanske Kong Philip II Francisco Hernadez til Mexico for at studere de naturlige ressourcer i landet. En lektor i Hernandez’ selskab skabte de første kendte tegninger af dahliaer, som blev udgivet i 1651.
I 1789 sender direktøren for Botanisk Have i Mexico City nogle plantedele/frø til abbed Antonio Jose Cavarillas, der var direktør for den Botaniske Have i Madrid. Her arbejde også en ung svensk botaniker ved navn Andreas Dahl. Cavarillas og Dahl arbejde med at udvikle nye planter af de tilsendte frø fra Mexico, og fik fremavlet 3 nye plantearter. Cavarillas var så glad for sin svenske elev, som havde udført et fremragende arbejde og besluttede derfor, at navngive planten efter ham, deraf navnet Dahlia. De tre nye plantearter fik navnene Dahlia Pinnata, Dahlia Rosea og Dahlia Coccinea og er forfædre, til alle de dahliaer vi kender i dag.
Inden for samme århundrede som Cavarillas og Dahl arbejde med dahliaer i Madrid, var der i Berlins Botaniske Have en tysk farmaceut og botaniker, der også arbejde med planter fra Mexico, herunder åbenbart også dahliaer, idet denne botaniker og direktør for haven, Carl Ludwig Willdenow (1765-1812) navngav planten georgine efter en anden farmaceut og opdagelsesrejsende, russeren Johan Gottlieb Georgi. Hvorfor dahliaen skulle opkaldes efter Georgi er lidt uklart, da han på ingen måde kan forbindes med planten, men det har formentlig været en gestus fra Willdenows side. Navnet georgine har været meget anvendt i norden og Østeuropa, og mange mener stadig, at det er det sande navn. Imidlertid er, ikke uden debat, navnet dahlia blevet slået fast, som det formelle botaniske navn.
Fra Madrid spredtes frø Cavarillas planter langsomt ud over hele Europa. Man erfarede, at planterne var naturlige hybrider, og derfor meget lette at fremavle til nye typer, og gennem årene er de blevet udviklet til de mange, ca. 50.000 sorter, vi kender i dag.
I 1856 dannedes The National Dahlia Society i England og senere fulgte nationale selskaber i mange af verdens andre lande. I 1904 blev de britiske og hollandske selskaber enige om et fælles klassifikationssystem og andre selskaber, især i Amerika, startede også en klassificering. Der var til tider stor forskel på opdelingen af sorter, især mellem Europa og Amerika og man startede derfor et verdensomspændende samarbejde, der i 1962 resulterede i registrerings- og klassificeringsprotokol der blev offentliggjort i 1969 og omfattede 15.000 sorter.
Der har siden været stor interesse for forædling af nye sorter. Dahlia findes i alle regnbuens farver undtaget blå, og at opnå netop denne farve er et mål for mange forædlere verden over. Samtidig er der en anden ’mangel’ ved dahliaen: denne smukke, farverige og overdådige blomst er ganske duftløs. Et faktum der må holde mangen en forædler vågen om natten!
Samtidig med plantens udvikling har dens anseelse skiftet fra højtelsket, kostbar, kuriositet, der voksede i de kongelige haver til svulstig dårlig smag i bedstemors bondegårdshave.
I disse år har dahliaen en genopblomstring, og de fleste ser den som et smukt og farverigt indslag i haven. Især i USA og England er det en meget eftertragtet og elsket plante, der mange steder bliver dyrket efter alle kunstens regler og optræder i landsdækkende konkurrencer, hvor de største og smukkeste blomster bliver præmieret. I Danmark har vi ikke tradition for at konkurrere på størst og flottest inden for havedyrkning, når man lige ser bort fra græskar og solsikker, så hos os vælger vi de dahliaer, vi finder mest tiltrækkende og egnede til lige vores have.
Dahliaer har en fantastisk tiltrækning på mennesker, selv personer, som ikke mener at kunne lide den, har svært ved at ignorere den. Når vi i Dansk Dahlia Selskab stiller op på diverse markeder med alle vore spande med afskårne blomster, kan vi ofte se folk passere forbi med uinteresserede blikke, for kort efter at stoppe op og komme tilbage og stirrer på det fantastiske flor af farver og former – og købe sig en lille blomst eller to. Sådan har det sikkert været siden Cavarillas i slutningen af 1700-tallet begyndte at arbejde med sin udvikling af planten, og sådan vil det sikkert altid være. Dahliaen er ikke en blomst, man bare ser – og glemmer. Moden kan påvirke os til at undgå den i perioder, men dahliaen vil altid bestå. Den er ikke pæn og stilfuld. Den er vidunderlig, som diamanter og chili, som krudt og kanel. Den er simpelthen for ’anmassende’ til at uddø.
Kilder: Georginer fra Gyldendal, Wikipedia, National Dahlia Society
 Dahlia Pinnata |
 Dahlia Rosea |
 Dahlia Coccinea |