Den 13. sep. drog 28 glade dahlia-/haveentusiaster af sted mod Hamburg, på en tur arrangeret af Pernille Højsmark for DDS.

Vi startede ved 07-tiden fredag morgen og på turen gennem den sydlige del af vort dejlige land, fik vi ’pø om pø’ opsamlet alle turdeltagere.
Sidste opsamlingsstop var Kolding og derefter gik det rask af sted mod det Tyske rige. Det raske tempo fortog sig en anelse efter krydsningen af den dansk-tyske grænse, men efter en, ikke planlagt, sight-seeingtur gennem Flensborgs små, krogede gader, et indkøbs-/tisse-/spisestop hos Otto Duborh i Harrislee og en større udfordring med at krydse Kielerkanalen, nåede vi faktisk frem til dahliahaven i Hamburg, tidsnok, (om end tvivlen havde været til stede) til at se alle de herlige blomster, inden solen gik ned.

Efter indlogering på et centralt hotel i ’downtown Hamburg’ spadserede vi i samlet flok til en Brasiliansk restaurant for, at indtage en eksotisk middag. Negative sjæle vil måske påstå, at det var natmad vi stilede imod, men uanset betegnelsen, fik vi dejligt mad i godt selskab.

Nogle fulgte muligvis op med en drink i hotellets udmærkede bar, men i så fald, var undertegnede ikke øjenvinde til denne del af festen, idet rehabiliteringstiden er blevet længere med årene og det derfor var nødvendigt at ’tørne ind’ for at klare næste dags strabadser.

Lørdag morgen, efter indtagelse af et større morgenmåltid, kørte vi til igs 2013, som var den store ’gulerod’ for rejsen, - og hvilken gulerod!

Igs2013 = international gartenschau hamburg.
En stor midlertidig haveudstilling, der bød på alt hvad en haveelsker kan ønske sig.

Vi blev ’sluppet fri’ straks efter forcering af billetkontrollørerne, og det var helt tydeligt, en stor indendørs dahliaudstilling, arrangeret af div. dahliagartnere, der først tiltrak sig massernes opmærksomhed. Her blev der virkelig studeret og fotograferet i timevis. 

Derefter havde alle sikkert. travlt med, så længe bentøjet endnu fungerede, at få set så meget af den øvrige udstilling som overhovedet mulig.
Der var afgange tilbage til hotellet kl. 15,- og 17,- og langt de fleste valgte den tidlige afgang, da et lille horisontalt hvil på dette tidspunkt virkede uhyre tiltrækkende.
Pga. divergerende syn på egnede holde- og parkeringspladser, mellem vores buschauffør og det tyske politi, blev første afgang en anelse forsinket og et par ekstra sightseeings indlagt, - men tilbage kom vi!

Da den brasilianske middag, aften i forvejen, havde været en stor succes, forblev vi i den sydlandske stemning og opsøgte denne gang en Italiensk restaurant, - igen i samlet flok, idet vi var blevet lige så glade for hinanden, som for den sydlandske mad.
Igen en skøn aften med god mad og godt selskab, - og i denne omgang rakte ’den gamle redaktørs’ kræfter til at overvåge, at alt gik rigtigt for sig i hotellets bar.

Næste morgen, efter endnu engang, at have taget pynten af hotellets morgenbord, kørte vi igen mod nord med et enkelt stop på ruteplanen, nemlig Schürensölen.

Her havde vi fået lov at besøge familien Griepetrogs have med 400 dahliaer. Ejerne, et ældre tysk par, bød os meget gæstfrit velkommen og gav os frit lejde i haven.
De havde rejst telt med borde og bænke, indkaldt ekstra familiemedlemmer til at servicere og ’proppe’ os med kaffe og kage. Det var en stor og inspirerende oplevelse, at besøge deres smukke have og mærke deres oprigtige gæstfrihed.

Efter besøget i den tyske have, startede den egentlige hjemtur, med de indlagte udfordringer om endnu engang, at finde Kielerkanalens forceringspunkt samt Otto Duborh, og efter utilsigtede omkørsler, til- og frakørsler, samt blinkende røde lamper, der påbød chauffør hvil, lykkedes det at nå helt til endestation Gentofte, med bare nogle få timers forsinkelse.

Højdepunkterne for turen er nok individuel, men undertegnede var vildt imponeret over igs 2013’s dahliahave. Et stort område hvor dahliaerne var plantet i godt selskab med sommerblomster, stauder og græsser.

Ja, jeg kunne næsten ikke få armene ned igen. Jeg har i årevis drømt om selskab til dahliaerne, men været rådvild over, hvad der skulle ’inviteres’ ind i dahliabedene. Det ved jeg nu.

Jeg vil ikke kommentere dette yderligere her, men vil vende tilbage til det senere, for der kan slet ikke siges/skrives nok om ’Dahliaer i godt selskab’.

I mellemtiden ville det være forfriskende, om andre turdeltager ville give deres besyv med om dette og hint vedrørende turen.
Vi vil meget gerne vide, om der er stemning for fremtidige turprojekter.
Hvad var godt og hvad var skidt? Er ’busrace’ den rette løsning, eller skal vi over i tog, fly….eller privatbiler?
Er weekendture løsningen, eller skal der flere dage til. Hvor er den økonomiske smertegrænse?

Find selv på flere spørgsmål og send jeres svar til Dahlia-Nyt. 

Til slut vil jeg på alles vegne sige tak til Pernille for en herlig tur. Og tak til os selv for at være gode rejsekammerater.

Tekst og foto: M. Foverskov

Artikel fra Dahlia-Nyt 2013