Små gode råd ved dahliadyrkning

Dræbersnegle

Det er i foråret mens sneglene er små og inden de lægger æg, at du skal starte din indsats mod dem. Mens de kun er 2-3 cm er de svære at finde, men lette at fange i en ølfælde. Duften af øllet lokker alle snegle hen til fælden, brug derfor en fælde med låg. Låget gør at vinbjergsneglene, som spiser dræbersnegleæggene, ikke falder i, og at øllet ikke fortyndes i regnvejr.

Plantning af dahliaknolde

Dahliaer kan plantes ud fra slutningen af april til begyndelsen af maj. Selvom de er følsomme over for frost, skader en sen nattefrost ikke knoldene under jorden. Det er når spirerne kommer frem i midten af maj, at faren for nattefrost bør være overstået. Vil du være helt sikker, så vent med at lægge knoldene til medio maj.
Du kan i stedet give knoldene en god start ved at plante dem i plasticpotter indendørs f.eks. i drivhuset. De kan så flyttes udendørs i midten af maj, og samtidig har du mulighed for en tidlig blomstring.

Vigtigt
Dahliaer, der er tvunget frem indendørs i potter, kan ikke flyttes udenfor i slutningen af april. Planterne er da allerede langt fremme, og de er ekstremt sårbare over for nattefrost.

Jiffypotter

Hvis du har stiklinger plantet i Jiffypotter, så husk at fjerne så meget af Jiffypotten som muligt uden at beskadige rødderne før udplantning.  Jiffypotten opløses ganske vist gennem sæsonen, så det er ikke derfor! Nej, det er fordi, potten ved udtørring bliver helt hård og tør i en periode med tørke, så når det igen regner, bliver det Jiffypotten, der først suger vand, siden rødderne inden i potten. Det er ganske hårdt for stiklingerne.

Net

Hvis du har været rundt og besøge dahliahaver, har du måske set, at flere binder dahliaerne op med et grønt net. De høje sorter er det nødvendigt at binde op og i stedet for at binde hver enkelt op, kan du sætte net over bedet.

net pix

 

Andre artikler i samme kategori « Hestemøg er møg! Beskyttelse med nedløbsrør »